Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

London, 04/12/2019 - 10:38

Nato-boss har talt alvor med Tyrkiet og tror på løsning

Jens Stoltenberg stoler på, at Nato-allierede finder løsning på blokale af forsvarsplan i Østeuropa.

Daniel Leal-Olivas/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Tyrkiet truer fortsat med at blokere Natos vedtagelse af en forsvarsplan for Østeuropa, mens stats- og regeringscheferne onsdag har sat sig til arbejdsbordet ved et topmøde nord for London.

Natos generalsekretær havde et møde med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, tirsdag aften, og han føler sig overbevist om, at man alligevel kan nå til enighed.

- Jeg er sikker på, at vi kan finde en løsning på revideringen af forsvarsplanen. Jeg har også drøftet sagen med Erdogan i aftes, og der arbejdes på det, mens vi taler, siger Stoltenberg før mødet.

Forsvarsplanen omfatter de baltiske lande og Polen. Tyrkiet har ikke som sådan noget imod planen.

Men tyrkerne er rasende over, at de øvrige lande ikke vil tilslutte sig at kalde den kurdiske gruppe YPG en terrororganisation.

Det nægter Nato-landene.

Kurderne agerede frontsoldater for de vestlige styrker i Syrien, da man bekæmpede Islamisk Stat. Statsminister Mette Frederiksen (S) slog tirsdag fast, at Danmark ikke kommer til at følge Tyrkiets ønske.

Alles opbakning til alliancen er intakt, lyder budskabet fra den britiske premierminister, Boris Johnson, da han ankommer til topmødet på The Grove, der ligger 25 kilometer nordvest for London.

- Der er langt mere, der forener os, end der splitter os, siger Johnson.

Tyrkiet blev upopulær i forsvarsalliancen, da landet i efteråret indledte en offensiv mod kurderne i det nordlige Syrien. Det skete, efter at USA delvist trak sig fra regionen.

Især Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har kritiseret det. Det fik ham til at tale om alliancens "hjernedød" i et interview med magasinet "The Economist".

Tyrkiet, der er en stor militærmagt set med Nato-briller, har også gjort sig upopulær på grund af et våbenindkøb.

Tyrkerne har investeret i forsvarssystemet S-400 hos fjenden Rusland. Det gør man ikke ustraffet i Nato. Det har blandt andet medført, at USA holder Tyrkiet ude af et program for kampflyet F-35.

/ritzau/

Madrid, 12/11/2025 - 13:30

Casanova taber retsstrid om billeder med kong Frederik i Madrid

Raúl Terrel/Ritzau Scanpix

Genoveva Casanova lagde sag an mod et magasin for at bringe billeder af hende og daværende kronprins Frederik.

Der var ikke tale om ærekrænkelse og en krænkelse af privatlivets fred, da det spanske magasin Lecturas bragte en serie af billeder af tv-personligheden Genoveva Casanova og kong Frederik.

Det har en dommer afgjort onsdag, og Casanovas sag mod Lecturas er derfor blevet afvist, skriver Lecturas selv.

Billederne i sagen er fra en historie, som Lecturas bragte i 2023.

Her kunne man blandt andet se Casanova gå tur i den spanske hovedstad, Madrid, med kong Frederik, der på det tidspunkt var kronprins.

Kongehuset siger til Ritzau, at det ikke har nogen kommentarer til sagen.

Det har været linjen fra kongehuset gennem hele forløbet, som tog sin begyndelse i november 2023, hvor Lecturas offentliggjorde billederne af kronprinsen og den mexicanske tv-personlighed, som også har arbejdet som skuespiller og model.

Det blev antydet, at der var en romantisk forbindelse mellem de to.

Det har Genoveva Casanova, der i dag er 49 år, afvist. Kong Frederik har ikke udtalt sig om sagen.

Billederne fra Madrid viste en gåtur i en park og også billeder af de to hver for sig, som ifølge Lecturas blev taget foran Casanovas lejlighed.

/ritzau/

Læs Mere >>

Madrid, 12/11/2025 - 13:17

Casanova taber retsstrid om billeder med kong Frederik i Madrid

Genoveva Casanova lagde sag an mod et magasin for at bringe billeder af hende og daværende kronprins Frederik.

Der var ikke tale om ærekrænkelse og en krænkelse af privatlivets fred, da det spanske magasin Lecturas bragte en serie af billeder af tv-personligheden Genoveva Casanova og kong Frederik.

Det har en dommer afgjort onsdag, og Casanovas sag mod Lecturas er derfor blevet afvist, skriver Lecturas selv.

Billederne i sagen er fra en historie, som Lecturas bragte i 2023.

Her kunne man blandt andet se Casanova gå tur i den spanske hovedstad, Madrid, med kong Frederik, der på det tidspunkt var kronprins.

Kongehuset siger til Ritzau, at det ikke har nogen kommentarer til sagen.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 12/11/2025 - 08:00

FAKTA: Honningkagens historie

* Kager bagt med mel og krydderier og sødet med honning kan spores helt tilbage til middelalderen.

* Munkene i middelalderens europæiske klostre spiste de hårde kager for ikke at bryde fasten. 

* Senere spredte kagen sig ud i Europa, og i Tyskland fik den navne som Lebkuchen og Honigkuchen. 

* Fra slutningen af 1700-tallet dukkede honningkagerne op i Christiansfeld, der dengang tilhørte Slesvig. 

* Byens to første bagere havde tyske rødder og introducerede honningkagen. Kagen blev gennem tiden blandt andet brugt af byens sognepræster til forlovelsesritualer. 

* Christiansfeld, der i dag er en del af Sønderjylland, har fortsat en stolt tradition for de krydrede kager. 

* Der findes dog flere bud på, hvordan en ægte Christiansfelder-honningkage skal bages. 

Kilde: Lex - Danmarks Nationalleksikon. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 12/11/2025 - 08:00

Gode honninghjerter tager tid: Begynd allerede nu

Hele huset dufter, når hjemmebagte honninghjerter tages ud af ovnen. Men hvis du skal byde på den krydrede honningkage i december, skal du lave fordejen nu.

Ingredienser som nellike, ingefær og kanel giver honninghjerter den karakteristiske smag af jul.

Men forberedelserne skal du lave, længe før kagerne kan nydes i december.

For de klassiske honninghjerter består også af en fordej, der laves, minimum fire uger før kagerne bages.

Det fortæller Cathrine Brandt, der er forfatter til flere bøger om bagværk og ejer af bageriet Brandt Brød i Silkeborg.

Fordejen til det, Cathrine Brandt betegner som julens vigtigste bagværk, består af kun to ingredienser.

- Først rører man honning og hvedemel sammen, og det skal have lov at stå, for at man kan få nogle luftige honninghjerter, siger hun.

Stivelsesmolekylerne i fordejen ændrer sig, når honning og hvedemel får lov at modne sammen.

Når du senere ved bagningen tilsætter hævemiddel i form af hjortetaksalt og potaske, sker der en kemisk reaktion, som skaber luftbobler og giver en blød og luftig kage.

Fordejen skal opbevares i en lufttæt beholder og stilles et køligt sted.

- Den må ikke stå alt for varmt, så hvis man har et meget varmt køkken, kan man stille den i et viktualierum, en kælder eller i køleskabet, siger Cathrine Brandt.

Inden fordejen blandes med de øvrige ingredienser, kan du med fordel rive den på et groft rivejern.

Så undgår du, at din røremaskine bukker under for den hårde masse midt i årets måske vigtigste bagemåned.

Cathrine Brandt forbereder selv fordejen lige omkring efterårsferien, men du kan let få et godt resultat, hvis du laver den i midten af november.

- Så kan man bage dem i starten af december, og så har man honninghjerter til hele måneden, hvis man fugter dem undervejs, siger hun.

Blandingen kan hverken fordærve eller blive for gammel, da den ikke indeholder vand.

Derfor kan du ifølge Cathrine Brandt sagtens bruge fordejen fra sidste år, hvis du ikke kom i mål med dine honninghjerter.

Når de nybagte kager tages ud af ovnen, er de hårde som sten og derfor ikke til at spise.

- Her fungerer det allerbedst, hvis man lægger de bagte honninghjerter på en bageplade med en bagerist hen over og dækker med et fugtigt viskestykke.

- Så blødgør man viskestykket løbende over et par dage, mens kagerne står og trækker fugt. Og så kan man lukke dem med chokolade, siger Cathrine Brandt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek