Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 11/12/2023 - 10:00

Hold øje: Hundens helbred er truet i julen

Når vi sætter os sammen om julebordet, skal kæledyrene ikke være for stor en del af gildet med fedtholdig mad. Det kan nemlig være livstruende.

Christophe Gateau/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Julen er en hyggelig tid i mange familier med god mad og søde sager.

Men hvis man som kæledyrsejer ikke er ekstra opmærksom på sine firbenede venner, er det ikke sikkert, at julefreden når at sænke sig.

For hvis Muffi eller Pjevs spiser for meget chokolade eller fedtholdige madvarer som flæskesteg og and, kan det ende med en tur til dyreklinikken med et tilfælde af dårlig mave.

Og oftere end normalt, lyder det fra Mogens Brix Koldkjær, der er chefdyrlæge for Agria Dyreforsikrings digitale rådgivningsservice, Agria Vet Guide.

- I december 2022 var der dobbelt så mange hunde- og katteejere, der henvendte sig til dyrlægen gennem vores digitale rådgivningsservice på grund af forgiftningssymptomer, som der var i november måned, siger han og fortsætter:

- Vi kan desuden se et tydeligt peak i antallet af henvendelser på grund af forgiftningssymptomer og mave- tarmproblemer lige omkring den 23. og 24. december - og så igen nytårsaften.

Rigtig meget julemad indeholder nemlig store mængder fedt, som hunde og kattes maver ikke er vant til, lyder det fra chefdyrlæge Anders Jensen fra dyrlægekæden AniCura.

- Derfor bør man være meget påpasselig med at give sit kæledyr rester fra stegen eller andet fedtholdig mad, siger han.

- Det kan føre til akutte mave- og tarmproblemer og eksempelvis resultere i bugspytkirtelbetændelse hos hunde.

Af den grund er det blandt andet utrolig vigtigt, at hundeejere er opmærksomme på konsekvenserne af og symptomerne på for meget fed mad.

Den meget fedtholdige mad kan udvikle irritation i bugspytkirtlen på dyrene.

Det kan variere fra at være ganske ukompliceret til at være meget voldsomt og livstruende. Nogle kæledyr skal indlægges i flere dage, mens andre ikke skal.

- De første tegn på, at de har spist for meget af den fedtholdige mad, er opkast eller nedstemthed. Oplever du det, og ved du, at de har spist fedtholdig mad, så er det en god idé at ringe til en dyrlæge, siger Anders Jensen.

Har din hund derimod haft snuden nede i chokoladeæsken, er nogle af de milde tegn diarré, opkast og urolighed. De mere moderate tegn er hyperaktivitet, hurtig vejrtrækning og hjerterytme samt øget kropstemperatur.

- Hundene kan også få rystelser - og hvis de har fået en høj dosis, kan de gå i kramper og dø af det, fortæller dyrlægen.

Symptomerne viser sig, 4-24 timer efter hunden har spist chokoladen.

Ved du, at din hund har indtaget meget chokolade, kan en dyrlæge give noget, som får hunden til at kaste op, hvilket mindsker risikoen for, at symptomerne udvikler sig.

Ud over den fedtholdige mad er der også andre farer for vores kæledyr i juletiden.

- Kattens mave-tarmproblemer skyldes oftere fremmedlegemeindtag, som regel fordi den ikke har kunnet holde poterne fra for eksempel gavebånd eller glaskugler, siger chefdyrlæge Mogens Brix Koldkjær.

- De er (for katten, red.) sjove at lege med, men ender de i tarmene, kan man risikere, at det snører sig sammen, blokerer eller skærer i tarmen, og hvis ikke fremmedlegemerne kommer ud af sig selv, må dyret under kniven.

Det er hårdt for dyret og bekosteligt for ejeren. Og kommer dyret ikke til dyrlæge, vil det kunne resultere i alvorlige komplikationer.

Hos Agria Dyreforsikring viser skadeafdelingens statistikker, at der i julemåneden sker en fordobling i antallet af anmeldte forsikringssager grundet forgiftninger og mave-tarmproblemer hos hunde og katte i forhold til resten af året.

- Hold igen med de store lunser fed julemad, og hold øje med, hvad din hund og kat stikker næsen i. Julen er bare lidt hyggeligere, når man ikke behøver tage akut til dyrlægen, siger Mogens Brix Koldkjær.

/ritzau fokus/

København, 24/11/2025 - 15:42

Pernille Rosendahl: Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sangeren Pernille Rosendahl måtte overveje, om hendes familie havde økonomi til, hvis musikbranchen vendte hende ryggen efter deltagelse i sexisme-dokumentar.

I 2022 sidder sangeren Pernille Rosendahl nervøst ved sit køkkenbord og bruger et Excel-ark til at danne sig et overblik over sin families økonomi.

Med sig har hun sin ægtemand, den tidligere finansminister Kristian Jensen.

Pernille Rosendahl har lige indvilget i at dele sine oplevelser med sexisme i musikbranchen i en DR-dokumentar.

Parret skal regne ud, om de har råd til den tabte indtægt, som Pernille Rosendahl er overbevist om vil være en af konsekvenserne ved at stå frem.

Det fortæller Pernille Rosendahl i erindringsbogen "Lille kæmper", som netop er udkommet.

53-årige Pernille Rosendahl har været en del af den danske musikscene siden begyndelsen af 90'erne. Her blev hun korsanger i det danske rockband Savage Rose og blev senere kendt landet over, da hun dannede bandet Swan Lee.

I 2007 skabte hun sammen med sin daværende mand, bassisten Johan Wohlert, bandet The Storm, som blev opløst i 2013.

Efterfølgende har Pernille Rosendahl optrådt som solist.

Gennemgangen af Excel-arket viser, at familiens økonomi godt kan bære en nedgang, da Kristian Jensen har fast job. Men situationen presser hende stadig.

- Jeg er ikke meget for det. Det er uvant for mig at læne mig op ad en mand, skriver Pernille Rosendahl i "Lille kæmper".

Pernille Rosendahl møder op til optagelserne til dokumentaren "Sexisme i musikbranchen", der tilfældigvis filmes i de samme bygninger, hvor hun øvede med sit tidligere band Swan Lee.

- At genbesøge alle oplevelserne har sat hele mit nervesystem i alarmberedskab. Det føles, som om mit blod er fyldt med små pigge. Som om små, rastløse pindsvin løber forvildet rundt inde i min krop, skriver hun i bogen.

Efter at have set første afsnit af serien var hendes vrede ikke rettet mod de enkelte mænd, der havde opført sig sexistisk, beskriver hun videre. Hun var derimod vred på de institutioner og systemer, der ikke tager ansvar og ser stiltiende til.

Siden sin medvirken i dokumentaren har Pernille Rosendahl haft et nyt fokus, når hun skal udvælge, hvem hun vil arbejde sammen med.

- Tænk, at der skulle gå så mange år, før jeg fandt ud af, hvor fedt det er ikke primært at arbejde sammen med mænd. Tonen er ganske enkelt en anden, jo flere forskellige mennesker der er i et lokale.

/ritzau/

Læs Mere >>

Kingston, 24/11/2025 - 13:56

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død

Christoph Hardt/Geisler-Fotopres/Ritzau Scanpix

Jimmy Cliff, der var med til at udbrede reggae internationalt, er død, meddeler hans hustru på Facebook.

Den jamaicanske reggaestjerne Jimmy Cliff er død i en alder af 81 år.

Det fremgår af et opslag på hans officielle side på Facebook mandag.

Cliff er kendt for sange som "Many Rivers to Cross" og "You Can Get It If You Really Want".

Han har også sunget en kendt udgave af Johnny Nashs "I Can See Clearly Now".

- Det er med dyb sorg, at jeg meddeler, at min mand, Jimmy Cliff, er gået bort som følge af et anfald efterfulgt af lungebetændelse, skriver hans hustru, Latifa Chambers, på Facebook.

- Jeg er taknemmelig for hans familie, venner, medkunstnere og kolleger, som har været med på denne rejse med ham.

Cliff blev optaget i Rock and Roll Hall of Fame i 2010 og har vundet to grammypriser - én i 1986 og én i 2013.

- Reggaens første forkæmper. Jimmy Cliff var helt afgørende i at få reggaen ud over Jamaicas grænser, lød begrundelsen dengang.

Reggaestjernen spillede hovedrollen i filmen "The Harder They Come" fra 1972, der indeholder et hit af samme navn. Netop den var et vigtigt led i den internationale udbredelse af reggae.

Den nationale berømmelse kom dog langt tidligere.

Cliff blev født som James Chambers i 1944 under en orkan, og i løbet af 1950'erne flyttede han fra familiens gård til landets hovedstad, Kingston, sammen med sin far - fast besluttet på at opnå musikalsk succes.

Som blot 14-årig blev han med sangen "Hurricane Hattie" landskendt i Jamaica. Sangen havde han selv skrevet.

I alt indspillede han over 30 albummer og nåede at optræde over hele verden.

- Når jeg har nået alle mine mål, så har jeg vel klaret det og kan sige: "fedt", sagde han i 2019 ifølge nyhedsbureauet Reuters, på et tidspunkt hvor han var ved at miste synet.

- Men jeg er stadig sulten. Jeg vil det stadig. Jeg har stadig den brændende ild, der brænder klart inde i mig - som jeg lige har sagt til dig. Jeg har stadig mange floder at krydse, sagde han med henvisning til hittet "Many Rivers to Cross".

Bob Dylan har kaldt Jimmy Cliffs "Vietnam" for den bedste protestsang nogensinde skrevet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek