Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Oslo, 02/09/2019 - 10:54

Norwegian aflyser danske afgange på grund af orkan

Luftfartsselskabet Norwegian har siden søndag samlet aflyst 12 flyvninger som følge af orkanen Dorian.

Af: /ritzau/

Norwegian har på grund af orkanen Dorian foreløbig været nødt til at aflyse 12 flyvninger til og fra Florida.

Ud af de 12 flyvninger skulle to af dem have været med afgang fra København, oplyser det norske luftfartsselskab i en mail.

Ifølge Andreas Hjørnholm, kommunikationschef for Norwegian i Danmark, er berørte passagerer blevet informeret og kan ombooke til en senere afgang eller få refunderet billetten.

- Vi følger situationen i Florida meget nøje og beder vores rejsende holde sig løbende opdaterede via vores hjemmeside og sms, skriver Andreas Hjørnholm i mailen.

Dorian, der er en kategori 5-orkan, gik natten til mandag i land på den nordlige del af Bahamas og har ifølge flere medier forårsaget massive ødelæggelser.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek