Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/02/2023 - 05:00

Over halvdelen af små børn får tit skældud af mor eller far

En stor gruppe børnehavebørn fortæller i en undersøgelse fra Børns Vilkår, at de hyppigt bliver råbt ad af mindst en af deres forældre.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Mere end halvdelen af børn i alderen fem til seks år oplever ofte, at far eller mor råber vredt ad dem.

Samtidig siger hvert tredje barn, at forældrene tit skændes, hvilket fremkalder de samme følelser hos barnet, som når det selv bliver skældt ud.

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Børns Vilkår har lavet med 1153 børnehavebørn fra hele landet.

Malene Angelo, der er psykolog hos Børns Vilkår, ser på resultaterne med en vis bekymring.

- Tryghed er helt afgørende for, at børnene kan trives og udvikle sig, og den trygge relation kan blive sat på spil, når de bliver råbt ad eller skældt ud på andre måder af forældrene, som de er dybt afhængige af, siger hun.

Som tillæg til spørgeskemaet har Børns Vilkår gennemført 42 kvalitative interview med børn.

Og her tegner besvarelserne et billede af, at børn ikke altid forstår, hvorfor de voksne bliver sure.

- I stedet forstår de, at de har gjort noget forkert, og så føler de sig forkerte. Det skaber spørgsmål i dem, som: "Kan du stadig lide mig? Kan du stadig passe på mig?", lyder det fra psykologen.

Som forælder skal du dog ikke få ondt i maven, hvis du af og til bliver frustreret og hæver stemmen.

- Man skal ikke være bange, hvis det sker enkelte gange. Men det er uhensigtsmæssigt, hvis det sker tit. For det giver erfaringer hos børnene, som de bygger videre på resten af tilværelsen, siger Malene Angelo.

Hvis dit temperament løber af med dig, kan du reparere situationen ved at stoppe dig selv og få ro på.

- Træk vejret, og sæt dig ned i øjenhøjde med barnet. Giv barnet tid til også at falde til ro, og prøv at lade være med at komme med for mange ord og forklaringer, råder hun og fortsætter:

- Når barnet kan mærke din ro, falder det også til ro, og så kan I snakke om, hvad der skete.

Det handler om at sætte sig ind i barnets perspektiv og vise forståelse for hendes eller hans følelser, forklarer Malene Angelo. Samtidig hjælper det at sige undskyld, så barnet lærer, at man godt kan blive gode venner igen, efter at man har været sur på hinanden.

Når I har en konflikt, virker det til gengæld ikke at sende barnet ind på sit værelse eller ud i gangen.

I Børns Vilkårs undersøgelse fortæller flere børn, at det at få en såkaldt timeout får dem til at føle sig utrygge, kede af det og forvirrede.

- Det skaber en oplevelse af at være forkert, når barnet ikke får hjælp til at håndtere de svære følelser. Mange af børnene fortæller, at de slet ikke ved, hvorfor de skulle sendes væk, og det lærer de ikke noget af, siger Malene Angelo.

Det betyder dog ikke, at forældre ikke må være bestemte og gribe ind, hvis børn laver ballade.

- Det er okay at sætte grænser, og så kan det hjælpe at give barnet anvisninger på, hvad det gerne må i stedet for, hvad det ikke må.

Ved at være tydelig og forudsigelig som voksen kan du i det hele taget forhindre, at situationer udvikler sig til raserianfald.

- Faste rutiner og rammer gør det nemmere for børn at samarbejde. Forberedelse er også vigtigt. Man kan venligt sige: "Lige om lidt, når Gurli Gris er slut, skal vi spise." Det kan forebygge en mulig konflikt, siger Malene Angelo.

/ritzau fokus/

Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 17:38

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek