København, 07/03/2026 - 13:07
Seks personer er anholdt i sag om drab på 68-årig mand
Mandag blev en 68-årig mand fundet død i en landejendom ved Christiansfeld. Seks personer er anholdt i sagen.
Af: /ritzau/
Seks personer i alderen 18 til 61 år er lørdag blevet anholdt i forbindelse med en sag om drab på en 68-årig mand.
Der er tale om tre mænd på 25, 35 og 61 år og tre kvinder på 18, 19 og 52 år.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
De seks anholdte ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør søndag. Tidspunktet for grundlovsforhøret vil blive meldt ud senere, lyder det fra politiet.
Den 68-årige mand blev mandag fundet død på en landejendom ved Christiansfeld.
/ritzau/




