Aalborg, 16/11/2025 - 23:29
Aalborg Lufthavn genåbner efter mistanke om droneaktivitet
Naviair har besluttet at genåbne luftrummet over Aalborg Lufthavn for start og landinger, oplyser pressevagt.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Luftrummet over Aalborg Lufthavn var kortvarigt lukket søndag aften på grund af mistanke om droneaktivitet.
Men efter godt en time, kort før klokken 23.30, oplyser Naviairs pressevagt Jan Eliassen, at der er genåbnet.
Det er Naviair, som har ansvaret for at lede fly sikkert ind og ud af dansk luftrum.
- Det er besluttet at åbne for start og landinger igen, lyder det.
Han går ikke i detaljer med, hvilken slags aktivitet der var tale om, eller hvorfor man har vurderet, at luftrummet kan genåbne.
/ritzau/




