Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Stockholm, 28/09/2024 - 09:00

Dansk succesduo: Skammen trives kun i mørket

Vil man skabe forandringer, er det ofte godt at gøre det gennem smil frem for formaninger, mener Ditte Hansen og Louise Mieritz, som står bag ny Netflix-film.

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den kendte danske duo Ditte Hansen og Louise Mieritz vil gøre skammen til skamme.

De har selv følt skam. Skam over at fylde for meget, skam over at være for lidt og skam over ikke at være Instagram-perfekte.

Men de har også mærket, at de sammen kan udskamme skammen og hvile i at være et menneske med alle dets facetter.

- Skammen kan ikke leve, når der kommer lys på den, siger man. Den trives kun i mørket, lyder det fra Louise Mieritz.

Nu vil de belyse skammen, det giver, når ens krop ikke kan skabe det liv, den biologisk set er skabt til at skullet kunne.

Ifølge sundhedsmyndighederne oplever op mod 20 procent af alle par en periode med ufrivillig barnløshed.

Et af de par skildrer Ditte Hansen og Louise Mieritz i deres filmatisering af Tine Høegs roman "Sult", der får premiere på streaminggiganten Netflix næste år.

En kvinde og en mand - spillet af Rosalinde Mynster og Joachim Fjelstrup - forelsker sig og forsøger at få et fælles barn - en søskende til hans to børn fra et tidligere forhold - men må igennem et opslidende fertilitetsforløb.

- Vi besluttede at lave det til en romantisk parforholdsfilm om at være i eksistentiel krise. Det synes vi ikke, vi har set før. En rejse ind i det mørke det er, fortæller Louise Mieritz, inden Ditte Hansen fortsætter:

- Er der én ting, man kan vide her i livet, så er det, at livet og kriserne rammer. Vi kan ikke undgå det, vi kan ikke kontrollere det. Så hvad gør vi, når det sker?, siger hun.

Trods den alvorlige tematik er filmen en rørende, humoristisk og følelsesladet historie, om kærligheden kan holde til kunstige hormoner og planlagt sex.

- Vi tager selvfølgelig problematikken meget alvorligt. Men vi har også lyst til at give håb til de mennesker, der går det igennem. Håb i processen og at der er lys, fortæller Ditte Hansen og bliver suppleret af Louise Mieritz:

- For os er humoren altid en følgesvend. Det er en måde, vi er i verden på.

Vil man skabe forandringer, er det ofte godt at gøre det gennem et smil frem for en formanende finger, mener Ditte Hansen og Louise Mieritz, som har gjort det til en del af deres kunstneriske DNA.

Men vejen til den platform, de har fået i dag, og som nu har bragt dem ind i Netflix, har dog ikke altid været til at smile af.

- Da vi startede, var det svært, fortæller Ditte Hansen.

- Jeg har et lille klip på min computer derhjemme, der hedder: "Kan kvinder være sjove?". Jeg tror, jeg har 15 artikler med overskrifter, der handler om det. Det synes jeg ikke, vi kæmper med på samme måde i dag. Vi har slået fast: Kvinder kan være sjove.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn".

Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

Her har skabt de et rum, hvor de tør italesætte det, de ellers tidligere har fortiet.

- Vi har et ord, som vi har lært af vores vidunderlige ledelsescoach: stinkefasen. Nogle gange er man i stinkefasen, siger Louise Mieritz og uddyber:

- Man er midt i noget - en idéudvikling - og lige pludselig er man bare dårlig. Pissedårlig. Men det er ikke en fase, man skal løbe væk fra. Man skal gå ind i den. Som en bison. For der er enormt meget læring og guld i, hvordan man kan være i det svære. Sammen.

- Vi tror, vi skal være lykkelige hele tiden. Når vi går i seng, skal alt helst have været superrart og nemt. Men vi burde blive bedre til at være i ubehaget også.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Et univers om to skuespillere, meget apropos, der kæmper for at få andre roller end som "nogens mor" eller "gammel luder", når man som kvindelig skuespiller er over 40.

Sidste år kastede Ditte Hansen og Louise Mieritz sig ud i et nyt projekt. I TV 2-serien "Dansegarderoben" undersøgte de situationen for kvinderne i generationen før dem.

Fiktionsserien udspillede sig i og omkring Teltet på Bakken i 70'ernes Danmark. Men det var ikke datidens skuespillere i Cirkusrevyen, der er i front for fortællingen, men derimod danserne bag dem.

Serien skildrede blandt andet overgreb, misogyni og sexisme, der blev fortiet af tavshedskulturen, som herskede af frygt for repressalier.

Næste år er Ditte Hansen og Louise Mieritz som bekendt klar med deres tredje frådende fortælling, "Sult".

- Når vi taler med folk, som går igennem fertilitetsforløb, er der utrolig meget tavshed og skam, siger Louise Mieritz og fortsætter:

- Kriser rammer alle steder, og man er ikke en taber, et dårligere menneske eller en falliterklæring, fordi man går igennem noget, der er svært. Det er en del af livet, og det er en kæmpe trøst at vide, at man ikke er alene.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek