Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Stockholm, 28/09/2024 - 09:00

Dansk succesduo: Skammen trives kun i mørket

Vil man skabe forandringer, er det ofte godt at gøre det gennem smil frem for formaninger, mener Ditte Hansen og Louise Mieritz, som står bag ny Netflix-film.

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den kendte danske duo Ditte Hansen og Louise Mieritz vil gøre skammen til skamme.

De har selv følt skam. Skam over at fylde for meget, skam over at være for lidt og skam over ikke at være Instagram-perfekte.

Men de har også mærket, at de sammen kan udskamme skammen og hvile i at være et menneske med alle dets facetter.

- Skammen kan ikke leve, når der kommer lys på den, siger man. Den trives kun i mørket, lyder det fra Louise Mieritz.

Nu vil de belyse skammen, det giver, når ens krop ikke kan skabe det liv, den biologisk set er skabt til at skullet kunne.

Ifølge sundhedsmyndighederne oplever op mod 20 procent af alle par en periode med ufrivillig barnløshed.

Et af de par skildrer Ditte Hansen og Louise Mieritz i deres filmatisering af Tine Høegs roman "Sult", der får premiere på streaminggiganten Netflix næste år.

En kvinde og en mand - spillet af Rosalinde Mynster og Joachim Fjelstrup - forelsker sig og forsøger at få et fælles barn - en søskende til hans to børn fra et tidligere forhold - men må igennem et opslidende fertilitetsforløb.

- Vi besluttede at lave det til en romantisk parforholdsfilm om at være i eksistentiel krise. Det synes vi ikke, vi har set før. En rejse ind i det mørke det er, fortæller Louise Mieritz, inden Ditte Hansen fortsætter:

- Er der én ting, man kan vide her i livet, så er det, at livet og kriserne rammer. Vi kan ikke undgå det, vi kan ikke kontrollere det. Så hvad gør vi, når det sker?, siger hun.

Trods den alvorlige tematik er filmen en rørende, humoristisk og følelsesladet historie, om kærligheden kan holde til kunstige hormoner og planlagt sex.

- Vi tager selvfølgelig problematikken meget alvorligt. Men vi har også lyst til at give håb til de mennesker, der går det igennem. Håb i processen og at der er lys, fortæller Ditte Hansen og bliver suppleret af Louise Mieritz:

- For os er humoren altid en følgesvend. Det er en måde, vi er i verden på.

Vil man skabe forandringer, er det ofte godt at gøre det gennem et smil frem for en formanende finger, mener Ditte Hansen og Louise Mieritz, som har gjort det til en del af deres kunstneriske DNA.

Men vejen til den platform, de har fået i dag, og som nu har bragt dem ind i Netflix, har dog ikke altid været til at smile af.

- Da vi startede, var det svært, fortæller Ditte Hansen.

- Jeg har et lille klip på min computer derhjemme, der hedder: "Kan kvinder være sjove?". Jeg tror, jeg har 15 artikler med overskrifter, der handler om det. Det synes jeg ikke, vi kæmper med på samme måde i dag. Vi har slået fast: Kvinder kan være sjove.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn".

Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

Her har skabt de et rum, hvor de tør italesætte det, de ellers tidligere har fortiet.

- Vi har et ord, som vi har lært af vores vidunderlige ledelsescoach: stinkefasen. Nogle gange er man i stinkefasen, siger Louise Mieritz og uddyber:

- Man er midt i noget - en idéudvikling - og lige pludselig er man bare dårlig. Pissedårlig. Men det er ikke en fase, man skal løbe væk fra. Man skal gå ind i den. Som en bison. For der er enormt meget læring og guld i, hvordan man kan være i det svære. Sammen.

- Vi tror, vi skal være lykkelige hele tiden. Når vi går i seng, skal alt helst have været superrart og nemt. Men vi burde blive bedre til at være i ubehaget også.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Et univers om to skuespillere, meget apropos, der kæmper for at få andre roller end som "nogens mor" eller "gammel luder", når man som kvindelig skuespiller er over 40.

Sidste år kastede Ditte Hansen og Louise Mieritz sig ud i et nyt projekt. I TV 2-serien "Dansegarderoben" undersøgte de situationen for kvinderne i generationen før dem.

Fiktionsserien udspillede sig i og omkring Teltet på Bakken i 70'ernes Danmark. Men det var ikke datidens skuespillere i Cirkusrevyen, der er i front for fortællingen, men derimod danserne bag dem.

Serien skildrede blandt andet overgreb, misogyni og sexisme, der blev fortiet af tavshedskulturen, som herskede af frygt for repressalier.

Næste år er Ditte Hansen og Louise Mieritz som bekendt klar med deres tredje frådende fortælling, "Sult".

- Når vi taler med folk, som går igennem fertilitetsforløb, er der utrolig meget tavshed og skam, siger Louise Mieritz og fortsætter:

- Kriser rammer alle steder, og man er ikke en taber, et dårligere menneske eller en falliterklæring, fordi man går igennem noget, der er svært. Det er en del af livet, og det er en kæmpe trøst at vide, at man ikke er alene.

/ritzau/

København, 20/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Fra Sandholmlejren til skuespiller

* Afshin Firouzi kom til verden i Iran 22. september 1980 - samme dag blev landet invaderet af Irak.

* Krig tvang familien Firouzi på flugt. En flugt, som endte i Danmark.

* Efter familien fik asyl, slog de sig ned i Brøndby Strand.

* Han har medvirket i filmene "Underverden", "Hacker", "Krudttønden" og i Afdeling Q-filmen "Den grænseløse".

* På tv har han blandt andet haft roller i serier som "Dag & nat", "Legenden" og "Graverne".

* Udover sit arbejde som skuespiller arbejder han også som socialarbejder på et opholdssted for unge.

Kilde: IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 08:00

Valdes jul-stjerne: Jeg har taget julen til mig sent i livet

Afshin Firouzi, der er aktuel i "Valdes jul - vintermiraklet", spreder som socialarbejder juleglæde hos udsatte unge ved siden af sit job som skuespiller.

Juletræer, klejner og risalamande var engang noget, der ikke betød det store for Afshin Firouzi.

Men med årene er julen begyndt at fylde mere og mere for skuespilleren, der er aktuel i dette års TV 2-julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet".

- Jeg har taget julen til mig sent i livet, men jeg nyder det virkelig nu, fortæller den 45-årige skuespiller, der blandt andet er kendt fra film som "Underverden" og Afdeling Q-filmen "Den grænseløse".

At blive en del af et julekalender-univers er lidt af en drøm, der er gået i opfyldelse for Afshin Firouzi.

- Jeg har aldrig gjort det før og har altid haft lyst til det, fortæller skuespilleren.

Som femårig måtte Afshin Firouzi sammen med sin familie flygte fra det krigshærgede Iran. Sammen ankom de til Danmark og blev indlogeret i Sandholmlejren.

Her mødte han for første gang julemanden, der besøgte børnene i asylcentret, og det var der, han smagte pebernødder for første gang, hvilket bestemt ikke blev hans sidste gang.

Det var også i Sandholmlejren, at Afshin Firouzis skuespildrømme blev skabt.

Her flygtede han ind i fjernsynets univers, hvor han kunne være lige det, han ønskede sig.

Mange år senere prikkede en ven julekalenderstjernen på skulderen og opfordrede ham til at blive skuespiller, hvilket startede skuespillerens kamp for at arbejde sig ind i branchen.

Han var 36 år, da han begyndte at realisere den drøm, han fik som femårig i Sandholmlejren, efter at han i mange år havde arbejdet på et opholdssted, men også været forbi restaurationsbranchen, musikken og en smule bag kameraet på en række produktioner.

Han begyndte at få flere og flere småroller, som især de seneste fem år er blevet større og større.

Alene i år har han kunnet ses i sin første hovedrolle på film, "Hele vejen", og Netflix-succesen "Legenden".

Selv om han har fået opfyldt den drøm, han fik som femårig, er han stadig tilknyttet socialarbejder på et opholdssted for unge.

Hvert år ved juletid oplever han, at de unge på opholdsstedet kan have brug for lidt ekstra julehygge, som han med glæde står for.

- Når jeg kommer ind på min arbejdsplads og ser nogen, der ikke er tætte med deres forældre, eller som ikke er sammen med sine nærmeste juleaften, så kan jeg sidde sammen med dem og se julekalender og bage småkager og klejner.

- Det er noget, jeg har lyst til at gøre, men det er også et standpunkt, jeg har taget - det er blevet en del af mig. Jeg tog også en beslutning om, at jeg gerne vil give igen - alt det, jeg kan, fortæller han.

Afshin Firouzi spiller i "Valdes jul - vintermiraklet" en såkaldt ulveskifter, der er halvt menneske og halv ulv, som lever i den magiske skov, julekalenderen udspiller sig i. Det afsløres i afsnit 15, at han har forvist sin egen datter fra skovens ulveflok.

Selv har Afshin Firouzi en lille dreng på to et halvt, og erfaringerne fra faderskabet har styrket skuespillet.

- Kærligheden og savnet, man kan have til sit barn, kan jeg godt sætte mig ind i, fortæller han.

- Jeg kan mærke det, hvis jeg ikke har set mit barn i en dag, mens min karakter jo ikke har set sin datter i lang tid. Det savn, man oplever som forælder, kan sagtens overføres til det, man laver.

"Valdes jul - vintermiraklet" kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek