Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Stockholm, 28/09/2024 - 09:00

Dansk succesduo: Skammen trives kun i mørket

Vil man skabe forandringer, er det ofte godt at gøre det gennem smil frem for formaninger, mener Ditte Hansen og Louise Mieritz, som står bag ny Netflix-film.

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den kendte danske duo Ditte Hansen og Louise Mieritz vil gøre skammen til skamme.

De har selv følt skam. Skam over at fylde for meget, skam over at være for lidt og skam over ikke at være Instagram-perfekte.

Men de har også mærket, at de sammen kan udskamme skammen og hvile i at være et menneske med alle dets facetter.

- Skammen kan ikke leve, når der kommer lys på den, siger man. Den trives kun i mørket, lyder det fra Louise Mieritz.

Nu vil de belyse skammen, det giver, når ens krop ikke kan skabe det liv, den biologisk set er skabt til at skullet kunne.

Ifølge sundhedsmyndighederne oplever op mod 20 procent af alle par en periode med ufrivillig barnløshed.

Et af de par skildrer Ditte Hansen og Louise Mieritz i deres filmatisering af Tine Høegs roman "Sult", der får premiere på streaminggiganten Netflix næste år.

En kvinde og en mand - spillet af Rosalinde Mynster og Joachim Fjelstrup - forelsker sig og forsøger at få et fælles barn - en søskende til hans to børn fra et tidligere forhold - men må igennem et opslidende fertilitetsforløb.

- Vi besluttede at lave det til en romantisk parforholdsfilm om at være i eksistentiel krise. Det synes vi ikke, vi har set før. En rejse ind i det mørke det er, fortæller Louise Mieritz, inden Ditte Hansen fortsætter:

- Er der én ting, man kan vide her i livet, så er det, at livet og kriserne rammer. Vi kan ikke undgå det, vi kan ikke kontrollere det. Så hvad gør vi, når det sker?, siger hun.

Trods den alvorlige tematik er filmen en rørende, humoristisk og følelsesladet historie, om kærligheden kan holde til kunstige hormoner og planlagt sex.

- Vi tager selvfølgelig problematikken meget alvorligt. Men vi har også lyst til at give håb til de mennesker, der går det igennem. Håb i processen og at der er lys, fortæller Ditte Hansen og bliver suppleret af Louise Mieritz:

- For os er humoren altid en følgesvend. Det er en måde, vi er i verden på.

Vil man skabe forandringer, er det ofte godt at gøre det gennem et smil frem for en formanende finger, mener Ditte Hansen og Louise Mieritz, som har gjort det til en del af deres kunstneriske DNA.

Men vejen til den platform, de har fået i dag, og som nu har bragt dem ind i Netflix, har dog ikke altid været til at smile af.

- Da vi startede, var det svært, fortæller Ditte Hansen.

- Jeg har et lille klip på min computer derhjemme, der hedder: "Kan kvinder være sjove?". Jeg tror, jeg har 15 artikler med overskrifter, der handler om det. Det synes jeg ikke, vi kæmper med på samme måde i dag. Vi har slået fast: Kvinder kan være sjove.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn".

Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

Her har skabt de et rum, hvor de tør italesætte det, de ellers tidligere har fortiet.

- Vi har et ord, som vi har lært af vores vidunderlige ledelsescoach: stinkefasen. Nogle gange er man i stinkefasen, siger Louise Mieritz og uddyber:

- Man er midt i noget - en idéudvikling - og lige pludselig er man bare dårlig. Pissedårlig. Men det er ikke en fase, man skal løbe væk fra. Man skal gå ind i den. Som en bison. For der er enormt meget læring og guld i, hvordan man kan være i det svære. Sammen.

- Vi tror, vi skal være lykkelige hele tiden. Når vi går i seng, skal alt helst have været superrart og nemt. Men vi burde blive bedre til at være i ubehaget også.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Et univers om to skuespillere, meget apropos, der kæmper for at få andre roller end som "nogens mor" eller "gammel luder", når man som kvindelig skuespiller er over 40.

Sidste år kastede Ditte Hansen og Louise Mieritz sig ud i et nyt projekt. I TV 2-serien "Dansegarderoben" undersøgte de situationen for kvinderne i generationen før dem.

Fiktionsserien udspillede sig i og omkring Teltet på Bakken i 70'ernes Danmark. Men det var ikke datidens skuespillere i Cirkusrevyen, der er i front for fortællingen, men derimod danserne bag dem.

Serien skildrede blandt andet overgreb, misogyni og sexisme, der blev fortiet af tavshedskulturen, som herskede af frygt for repressalier.

Næste år er Ditte Hansen og Louise Mieritz som bekendt klar med deres tredje frådende fortælling, "Sult".

- Når vi taler med folk, som går igennem fertilitetsforløb, er der utrolig meget tavshed og skam, siger Louise Mieritz og fortsætter:

- Kriser rammer alle steder, og man er ikke en taber, et dårligere menneske eller en falliterklæring, fordi man går igennem noget, der er svært. Det er en del af livet, og det er en kæmpe trøst at vide, at man ikke er alene.

/ritzau/

København, 08/12/2025 - 15:35

DI-direktør mister kongelig orden efter spritkørsel

Viceadministrerende direktør Thomas Bustrup er mandag idømt 20 dages betinget fængsel for spritkørsel.

Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Thomas Bustrup har givet afkald på sin kongelige orden efter sag om spirituskørsel.

Det oplyser kongehusets kommunikationsafdeling mandag.

- Dansk Industris viceadministrerende direktør har allerede selv i sidste uge indleveret sin orden, lyder det.

Adspurgt hvorvidt kongehuset ville have frataget Bustrup ordenen, lyder det fra kongehuset, at med "afsæt i tidligere praksis var det formentlig endt med samme resultat".

Tilbageleveringen af ordenen er sket i kølvandet på Bustrups sag om spirituskørsel, hvor han mandag eftermiddag blev idømt 20 dages betinget fængsel for at have kørt spritkørsel to gange på samme dag i juni i år.

Det afgjorde en dommer ved Retten på Bornholm ved et retsmøde, hvor DI-direktøren erkendte de to forhold, han var tiltalt for.

Dannebrogordenen tildeles ifølge kongehusets hjemmeside for en længerevarende indsats for Danmark og danske interesser.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 12:48

Anders Lund Madsen mindes sin bror: Jeg savner ham meget

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

En måned inden sin død medvirkede Peter Lund Madsen i et quizprogram sammen med sin bror, som nu minder seerne om, at alting slutter en dag.

Den kendte læge, psykiater og mediepersonlighed Peter Lund Madsen nåede måneden inden sin pludselige død i august at medvirke i quizprogrammet "Jagten på Danmarkshistorien" sammen med sin bror, journalist Anders Lund Madsen.

Mandag aften kan programmet ses på DR1.

I den anledning har Anders Lund Madsen delt en videobesked på DR1's instagramprofil, som flere end 175.000 brugere følger, med budskabet:

- Husk, at alting slutter en dag. Også for dig. Så kys nogen, hellere i dag end i morgen, og pas på dig selv. Jeg savner ham meget, siger en tydeligt berørt Anders Lund Madsen.

I videoen mindes Anders Lund Madsen optagelserne, som fandt sted på Kronborg i juli.

- Mit hjerte synger af glæde derved, for han var så glad den dag, fortæller Anders Lund Madsen om sin tre år ældre storebror.

- Vi lo så meget. Solen skinnede ud over Øresund. Ingen fare lurede. Og alting var så godt. Det var sådan en dejlig dag, siger Anders Lund Madsen til seerne.

Ifølge Anders Lund Madsen er brødrenes deltagelse i "Jagten på Danmarkshistorien" sidste gang, man kan opleve Peter Lund Madsen.

Anders Lund Madsen beskriver, at han ikke blot har mistet sin bror, han har også mistet sit livsvidne og sin bedste ven.

Han nævner blandt andet, at han nu er den sidste, der ved, hvad nummerpladen var på familiens første Saab, og hvordan familiens juletræ så ud i 1974, hvor brødrenes far endelig fik sin vilje med lamettaen.

- Og om lidt er jeg også død, og så er det også væk. Om 100 år er alting glemt. Og det er også godt nok. Fred være med det. Verden skal nok klare sig. Men minderne har vi da lov til at have, siger Anders Lund Madsen.

Peter Lund Madsen døde 10. august af en blodprop i hjertet som følge af svær forkalkning i kranspulsåren.

Han døde på stedet under et elmetræ på en bakke nær Tølløse, hvor han var faldet om på vej på cykel fra sit sommerhus på Sejerø til København.

Han har efterladt sig sin hustru og parrets to sønner.

Han blev 65 år gammel.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 11:00

FAKTA: Tyg og smør dig til mindre tør mund

* Døjer man med mundtørhed, er man i større risiko for at få syreskader. Derfor skal man holde lidt igen med indtag af syreholdige drikke- og fødevarer. Det gælder eksempelvis citrusfrugter og sodavand.

* Er man glad for appelsinjuice - som indeholder syre - kan man dog godt drikke det og så skylle efter med vand bagefter.

* Det kan stimulere spytproduktionen at tygge på noget. Det kan være sprøde, vandholdige grøntsager som agurk, peberfrugt og icebergsalat.

* Sørg for at holde tænder og slimhinder fugtede. Man kan tage små mundfulde vand nogle gange i timen. Man kan også putte vand i en lille sprayflaske, for det virker faktisk bedre med en forstøver. Man kan også købe mundspray tilsat noget, der holder på fugten.

* Sukkerfri pastiller kan hjælpe med at sætte gang i spytproduktionen. De kan dog virke afførende, da der - selv om de er sukkerfri - er sukkeralkoholer i. Undgå sukkerfri bolsjer, som er meget syrlige.

* Til natten fungerer det typisk bedst at smøre med en fugtbevarende gelé på tungeryggen, ganen og kinderne. Man kan også smøre med vegetabilske olier som rapsolie, vindruekerneolie, kokosolie og olivenolie, hvis man kan lide bismagen.

* Drik ikke for meget kaffe - det vil sige over fem kopper - for så begynder det at have en vanddrivende effekt, og dehydrering kan også medføre nedsat spytproduktion. Te skal man heller ikke indtage for meget af, da det også har en vanddrivende effekt.

Kilde: Anne Marie Lynge Pedersen, som er professor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 08/12/2025 - 11:00

FAKTA: Medicin kan give tør mund

Den hyppigste årsag til mundtørhed er bivirkninger af medicin. Omkring 1500 typer medicin kan have mundtørhed som bivirkning. Blandt de hyppigste er:

* Midler mod psykiske sygdomme.

* Stærke smertestillende midler (opioider).

* Nogle blodtrykssænkende midler.

* Vanddrivende medicin.

* Midler mod allergi.

* Astmamedicin.

* Cellegift (kemoterapi).

Kilde: Patienthåndbogen, som drives af stat, regioner og kommuner.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek