Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Stockholm, 28/09/2024 - 09:00

Dansk succesduo: Skammen trives kun i mørket

Vil man skabe forandringer, er det ofte godt at gøre det gennem smil frem for formaninger, mener Ditte Hansen og Louise Mieritz, som står bag ny Netflix-film.

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den kendte danske duo Ditte Hansen og Louise Mieritz vil gøre skammen til skamme.

De har selv følt skam. Skam over at fylde for meget, skam over at være for lidt og skam over ikke at være Instagram-perfekte.

Men de har også mærket, at de sammen kan udskamme skammen og hvile i at være et menneske med alle dets facetter.

- Skammen kan ikke leve, når der kommer lys på den, siger man. Den trives kun i mørket, lyder det fra Louise Mieritz.

Nu vil de belyse skammen, det giver, når ens krop ikke kan skabe det liv, den biologisk set er skabt til at skullet kunne.

Ifølge sundhedsmyndighederne oplever op mod 20 procent af alle par en periode med ufrivillig barnløshed.

Et af de par skildrer Ditte Hansen og Louise Mieritz i deres filmatisering af Tine Høegs roman "Sult", der får premiere på streaminggiganten Netflix næste år.

En kvinde og en mand - spillet af Rosalinde Mynster og Joachim Fjelstrup - forelsker sig og forsøger at få et fælles barn - en søskende til hans to børn fra et tidligere forhold - men må igennem et opslidende fertilitetsforløb.

- Vi besluttede at lave det til en romantisk parforholdsfilm om at være i eksistentiel krise. Det synes vi ikke, vi har set før. En rejse ind i det mørke det er, fortæller Louise Mieritz, inden Ditte Hansen fortsætter:

- Er der én ting, man kan vide her i livet, så er det, at livet og kriserne rammer. Vi kan ikke undgå det, vi kan ikke kontrollere det. Så hvad gør vi, når det sker?, siger hun.

Trods den alvorlige tematik er filmen en rørende, humoristisk og følelsesladet historie, om kærligheden kan holde til kunstige hormoner og planlagt sex.

- Vi tager selvfølgelig problematikken meget alvorligt. Men vi har også lyst til at give håb til de mennesker, der går det igennem. Håb i processen og at der er lys, fortæller Ditte Hansen og bliver suppleret af Louise Mieritz:

- For os er humoren altid en følgesvend. Det er en måde, vi er i verden på.

Vil man skabe forandringer, er det ofte godt at gøre det gennem et smil frem for en formanende finger, mener Ditte Hansen og Louise Mieritz, som har gjort det til en del af deres kunstneriske DNA.

Men vejen til den platform, de har fået i dag, og som nu har bragt dem ind i Netflix, har dog ikke altid været til at smile af.

- Da vi startede, var det svært, fortæller Ditte Hansen.

- Jeg har et lille klip på min computer derhjemme, der hedder: "Kan kvinder være sjove?". Jeg tror, jeg har 15 artikler med overskrifter, der handler om det. Det synes jeg ikke, vi kæmper med på samme måde i dag. Vi har slået fast: Kvinder kan være sjove.

Ditte Hansen og Louise Mieritz lærte hinanden at kende i 2007, da de medvirkede i teaterstykket "Kvindernes hævn".

Der opstod kunstnerisk kemi, og det blev begyndelsen på deres professionelle parløb.

Her har skabt de et rum, hvor de tør italesætte det, de ellers tidligere har fortiet.

- Vi har et ord, som vi har lært af vores vidunderlige ledelsescoach: stinkefasen. Nogle gange er man i stinkefasen, siger Louise Mieritz og uddyber:

- Man er midt i noget - en idéudvikling - og lige pludselig er man bare dårlig. Pissedårlig. Men det er ikke en fase, man skal løbe væk fra. Man skal gå ind i den. Som en bison. For der er enormt meget læring og guld i, hvordan man kan være i det svære. Sammen.

- Vi tror, vi skal være lykkelige hele tiden. Når vi går i seng, skal alt helst have været superrart og nemt. Men vi burde blive bedre til at være i ubehaget også.

I 2015 havde de premiere på deres selvbetitlede serie "Ditte & Louise", som i 2018 blev til en film.

Et univers om to skuespillere, meget apropos, der kæmper for at få andre roller end som "nogens mor" eller "gammel luder", når man som kvindelig skuespiller er over 40.

Sidste år kastede Ditte Hansen og Louise Mieritz sig ud i et nyt projekt. I TV 2-serien "Dansegarderoben" undersøgte de situationen for kvinderne i generationen før dem.

Fiktionsserien udspillede sig i og omkring Teltet på Bakken i 70'ernes Danmark. Men det var ikke datidens skuespillere i Cirkusrevyen, der er i front for fortællingen, men derimod danserne bag dem.

Serien skildrede blandt andet overgreb, misogyni og sexisme, der blev fortiet af tavshedskulturen, som herskede af frygt for repressalier.

Næste år er Ditte Hansen og Louise Mieritz som bekendt klar med deres tredje frådende fortælling, "Sult".

- Når vi taler med folk, som går igennem fertilitetsforløb, er der utrolig meget tavshed og skam, siger Louise Mieritz og fortsætter:

- Kriser rammer alle steder, og man er ikke en taber, et dårligere menneske eller en falliterklæring, fordi man går igennem noget, der er svært. Det er en del af livet, og det er en kæmpe trøst at vide, at man ikke er alene.

/ritzau/

København, 10/12/2025 - 23:15

Humoren svigter i komedie om mandekamp mod kvindelig dominans

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Satiren rammer langtfra rent i Frederikke Aspöcks sorte komedie om kønsroller, mener anmeldere.

Der er for få gode grin i den nye komediefilm "Mand op!" fra instruktør Frederikke Aspöcks hånd.

Det mener en række anmeldere, som kvitterer med mellem to og fire stjerner ud af seks.

Filmen beskrives som en sort komedie om en gruppe mænd, der er frustrerede over, at kvinder i deres øjne har fået alt for meget magt i samfundet.

I løbet af filmen bliver deres mandekamp mere og mere voldsom, og temaet rammer noget i tidsånden, mener flere af anmelderne.

Men satiren rammer ikke rent, skriver Børsens anmelder, som giver filmen tre stjerner.

- Man griner ikke nok af de eskalerende handlinger, som de frustrerede mænd sætter i gang. De er gennemgående utroværdige, ligegyldige og uforstående.

Filmen ender med at sætte sig mellem to stole - satire og alvor - og svigter på begge fronter, lyder det fra Filmmagasinet Ekko. Her har anmelderen også givet tre stjerner til filmen, der får premiere torsdag.

Berlingske er helt nede på to stjerner.

- Komikken er fortvivlende lav, skriver avisens anmelder.

Mere tilfredse er man hos Politiken og Kristeligt Dagblad. Politiken kalder det modigt at stikke hånden ned i den hvepserede, som en diskussion om kønsroller kan være, mens Kristeligt Dagblad skriver, at filmen er et velkomment forsøg på at tale om et giftigt emne.

Men Kristeligt Dagblads anmelder bemærker også, at filmen mangler gode grin.

- Et langt stykke hen ad vejen er svagheden ved "Mand op!", at Frederikke Aspöck og Lars Husum virker mere interesseret i at debattere end i at være sjove. Filmen savner de to-tre-fire velorkestrerede scener, som løfter resten og kan sælge filmen til et bredt publikum, lyder det.

Lars Husum har skrevet manuskriptet til filmen. Det gjorde han også til Aspöcks komedie "De frivillige" om fængselsindsatte fra 2019, som fik en bedre medfart hos anmelderne.

I denne omgang er de ikke lige så imponerede af duoen, men til gengæld får Mikkel Boe Følsgaard, som spiller hovedrollen Rasmus, ros for sit skuespil.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek