Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/08/2024 - 08:00

Shu-bi-dua chokeret over nye ansigter til comeback-koncerter

Shu-bi-dua 2.0 holder fast i den oprindelige satiriske stil, når bandet spiller rundt om i landet. Og det har en overraskende målgruppe taget godt imod.

Af: Af Tobias Farholt Jørgensen, Ritzau Fokus

Det kan på mange måder være hårdt at blive ældre og erkende, at ens yndlingstrøje ikke længere er på mode, eller at ens musiksmag er forældet.

En gang imellem sker det dog, at ungdommen tilsætter fordums tids håndværk med et kvalitetsstempel som linjen "old but gold" - med andre ord retro.

Det er på mange måder det, som Shu-bi-dua 2.0 har oplevet.

Bandet, der tidligere var kendt som Hardinger Band, har nemlig fået sig noget af en overraskelse, siden de sidste år på bragte Shu-bi-dua-navnet tilbage tre år efter den ikoniske forsanger Michael Bundesens død.

- Det er chokerende for mig at se den unge generation kende så meget til vores musik, siger Michael Hardinger, der har været en del af Shu-bi-duas begyndelse i 1973.

- Da vi spillede i Tivoli sidste år, stod der 100 unge drenge og piger og kunne alle tekster. Selv de mest mærkelige tekster.

Nu vender bandet endnu en gang tilbage til forlystelsesparken under navnet Shu-bi-dua 2.0 til LørdagsHits den 24. august. Igen vil Michael Hardinger gå på scenen sammen med blandt andre Jørgen Thorup og Kim Daugaard, som også har været med i mange år.

Det er 51 år siden, at Shu-bi-dua blev stiftet. Med hits som "Vuffeli-vov", "Stærk tobak" og "Den røde tråd" spillede "shubberne" sig ind i danskernes hjerter.

Gennem årene er det blevet til 18 albummer i et hav af forskellige konstellationer af medlemmer. Men mens bandet i løbet af sin historie ændrede sig, så gjorde tiderne det også.

De gamle Shu-bi-dua-tekster, mener nogle, hører en anden tid til, fortæller de rutinerede musikere.

Det oplevede Shu-bi-dua for eksempel, da bandets sang "Danmark" i 2020 blev kritiseret for at have en forældet tekst.

Og hvad gør man så, når noget så hjertekært som ens egen sangtekst bliver lavet om eller censureret?

- Vi tager pis på det - hele det der med at alting er forbudt, siger 75-årige Michael Hardinger og nævner debatten, om hvorvidt Anders And fremadrettet skal have bukser på.

- Den der politiske korrekthed er for åndssvag. For hvis vi fulgte den, ville vi ikke have én statue i København. Så skulle Frederik XI og hvilken som helst anden statue nemlig pilles ned, fordi personen engang var et røvhul.

Shu-bi-dua 2.0 har dog ændret i nogle af teksterne, når de spiller koncerter, erkender de.

Bandet tager det da også alvorligt, når der bliver sagt fra over for teksterne.

- På den anden side er det også satire, lyder det fra Jørgen Thorup.

- Men det er klart, at der er nogle ting, som vi så måske ikke gør længere.

- Jeg vil så sige: Hvilken Shu-bi-dua-tekst er sådan, at man overhovedet ikke kan sige noget til den? Vi gider jo heller ikke pisse på folk.

I dag er det Jørgen Thorup, som synger de sange, som Michael Bundesen - eller "Bunden" - sang frem til en skæbnesvanger dag i 2011, da han blev ramt af to blodpropper i hjernen, hvilket blev afslutningen på hans karriere som sanger.

Michael Bundesen og dermed det oprindelige Shu-bi-dua kom aldrig på scenen igen.

"Bunden" gik i 2020 bort efter kort tids kræftsygdom. Siden har Michael Hardinger og de øvrige medlemmer fået Michael Bundesens børns tilladelse til at genskabe Shu-bi-dua i den nye version med Jørgen Thorup som frontmand.

Og han gør det på sin egen måde.

- Jeg har aldrig nogensinde ville efterligne "Bunden".

- Men det er da klart, at man har sådan en ærefrygt, fordi det ligger så dybt i det danske folk, at det er Bundesen, der synger de her sange, siger Jørgen Thorup, før Michael Hardinger indskyder:

- Jørgens stemmeleje ligger et helt andet sted, så der er ikke noget kopi.

Det er netop en af grundene til, at bandet kalder sig Shu-bi-dua 2.0. Publikum får sig nemlig en lidt anden oplevelse, end hvis det var det originale band, der optrådte.

- Vi spiller så vildt og voldsomt, som vi overhovedet kan. Det gjorde vi ikke med Shu-bi-dua. Vi gør det på en anden måde, siger Michael Hardinger.

- Det har betydet meget, at vi har haft den frihed til at forme det, som vi vil, og at tage hele materialet og sige: "Nu kan vi gøre det selv". Meget af det lyder som Shu-bi-dua - men andre numre som egner sig til det får et lille spark i røven.

/ritzau/

København, 17/04/2025 - 12:31

Forfatter hædres med Karen Blixen-pris på 50.000 kroner

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- En historiefortæller af højeste karat, lyder det om forfatteren Ida Jessen, der modtager Rungstedlundprisen.

Forfatteren Ida Jessen modtager Rungstedlundprisen 2025.

Det oplyser Karen Blixen Museet i Rungsted i en pressemeddelelse.

Prisen på 50.000 kroner er en anerkendelse af et "markant forfatterskab i den store nordiske fortælletradition", fremgår det af meddelelsen.

Ida Jessen debuterede i 1989 og har siden udgivet en lang række børnebøger, noveller og romaner.

Gennem årene har hun modtaget adskillige priser for sine bøger.

Formand for Rungstedlundfonden Michael Bjørn Nellemann ser en vis lighed mellem Ida Jessen og Karen Blixen, når det gælder valget af emner:

- Karen Blixens fortællinger kredser om skæbnesvangre begivenheder og afgørende livsvalg.

- Ida Jessen er på samme måde optaget af menneskers måde at møde livets store udfordringer på.

- Hendes omfattende forfatterskab har som Blixens både dybde og bredde og vidner om en historiefortæller af højeste karat, der gør hende til en fortjent modtager af Rungstedlundprisen, lyder det i motiveringen for prisen.

Karen Blixen stiftede Rungstedlundfonden i 1958 under en radiotale til sine mange lyttere på Danmarks Radio.

Med opbakning fra sine søskende donerede hun sit barndomshjem, Rungstedlund i Nordsjælland, og forfatterrettigheder til fonden.

Rungstedlundprisen uddeles til en kulturpersonlighed, der "har ydet en speciel indsats inden for et af de felter, der interesserede Karen Blixen, eller som på anden måde har markeret sig på Blixensk vis", fremgår det af meddelelsen.

Prisen er tidligere gået til blandt andre skuespilleren Meryl Streep, der spillede rollen som Karen Blixen i dramaet "Mit Afrika" fra 1985.

Også danske forfattere som Suzanne Brøgger, Thorkild Bjørnvig og Tom Buk-Swienty er blandt modtagerne af prisen.

Selve prisuddelingen finder sted 12. september 2025.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 17/04/2025 - 11:57

Dronning Margrethe pustede 85 lys ud i fødselsdagslagkage

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kongehuset deler billeder af den private fejring af dronning Margrethes 85-års fødselsdag på Fredensborg Slot.

Kongehuset har torsdag delt flere billeder fra fejringen af dronning Margrethes 85-års fødselsdag.

Her kan man blandt andet se, at dronningen puster 85 lys ud i en stor fødselsdagslagkage.

Det skete på dronningens fødselsdag, onsdag 16. april, under en middag i Kuppelsalen på Fredensborg Slot.

Kongeparret var værter for fødselsdagsmiddagen, der var et privat arrangement.

Billederne er blevet delt af kongehusets profil på det sociale medie Instagram.

Det fremgår af opslaget, at dronningen under middagen blev overrasket af Sankt Annæ Pigekor.

Desuden opførte Pantomimeteatret uddrag fra balletten "Klods Hans", hvor dronningen selv har været kostumedesigner.

Bordet var dækket med nyudsprungne grene og pyntet med påskeæg, som dronningen selv har dekoreret gennem årene.

Dronningens fødselsdag blev lidt af et tilløbsstykke foran Fredensborg Slot, hvor en større folkemængde var mødt op for at markere dagen.

Klokken 12 trådte hun ud på trappen foran slottets hovedindgang sammen med kongeparret, deres børn og flere andre medlemmer af den kongelige familie.

Modtagelsen skete til lyden af klapsalver og en fødselsdagskoncert, som blev fremført af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i den indre slotsgård.

Dronningens fødselsdag er den anden, siden hun under sin nytårstale i 2023 til stor overraskelse fortalte, at hun ville overlade tronen til sin søn.

Tidligere var der tradition for store fejringer på dronningens runde og halvrunde fødselsdage.

Men onsdag var der tale om en nedtonet fejring, fortalte Thomas Larsen, der er forfatter til flere bøger om dronning Margrethe og kongehuskommentator på DR.

- Hun har overladt den store scene til kong Frederik og dronning Mary. Det er dem og deres børn, der skal have opmærksomheden, mens hendes egen rolle er som pensionist.

Dagen forinden var prinsesse Isabella blevet fejret med en festforestilling på Det Kongelige Teater med indslag fra blandt andre sangeren Medina og bandet Scarlet Pleasure.

1000 unge fra hele rigsfællesskabet deltog i fejringen, efter at de var blevet udtrukket blandt 17.685 tilmeldte.

Prinsesse Isabella, der er nummer to i arvefølgen til den danske trone, fylder 18 år mandag 21. april.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

FAKTA: Kort om kulhydrater

* Kulhydrater bliver omdannet til energi af kroppen. Ifølge De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR) er anbefalingen, at 45-60 procent af energien i din mad kommer fra kulhydrater.

* Men det er værd at vide, at der er forskel på typerne af kulhydrater og den effekt, de har i og på kroppen. De kan deles op i: stivelse, sukkerarter og fibre.

* Man får kulhydrater fra blandt andet kornprodukter, mejeriprodukter, grøntsager, frugter, bær og kartofler.

* Dit valg af kulhydrater får et sundhedsboost, hvis du går efter fuldkorn.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 17/04/2025 - 10:00

Mel virker på samme måde i kroppen som sukker

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er ofte debatter om sukker. Men ifølge professor bliver der talt for lidt om, at kulhydrater - som i mel - lynhurtigt bliver nedbrudt til sukker.

De fleste er klar over, at man skal begrænse mængden af slik og søde sager, der ryger i munden. Et stort indtag af sukker forbindes nemlig med øget vægt, øget risikoen for hjerte-kar-sygdomme og naturligvis risiko for huller i tænder.

Men hvad der ikke fylder nok i snakken om sukker, er ifølge professor i ernæring og sundhed på Københavns Universitet Lars Ove Dragsted, at stivelse - som er et kulhydrat - også nedbrydes til sukker i kroppen.

- Det er ikke kun sukker, der er problemet i vores kost. Det kan i lige så høj grad være stivelse eksempelvis fra hvidt brød og kager og den slags, for stivelsen bliver lavet om til sukker med det samme, det går lynhurtigt. Så når vi spiser en skive brød, er det sådan set omdannet til sukker på kort tid.

- Der bliver tit kun fokuseret på sukker i ernæringsdebatter, men det er, fordi folk ikke har fysiologien og biokemien i hovedet, så derfor så ser de sukker som noget andet. Men dybest set er der ikke den store forskel, siger han.

Kroppen har brug for kulhydrater, som er den vigtigste kilde til energi, men de kan ifølge Fødevarestyrelsens hjemmeside deles op i tre grupper: stivelse, sukkerarter og kostfibre. Stivelse og sukkerarter er fordøjelige kulhydrater, mens kostfibre er ufordøjelige kulhydrater.

De fordøjelige kulhydrater - altså stivelse og sukker - optages i maven og tyndtarmen og transporteres så rundt i blodet som blodsukker.

Derfor er der i professorens øjne ikke den store forskel på sukker og mel.

- Den eneste forskel er, at en lille smule af melet formentlig overlever gennem tarmen og ikke bliver brudt helt ned til sukker. Det vil sige, at der vil være en svag fibereffekt, siger Lars Ove Dragsted.

Med "fibereffekt" mener han, at den tredje type af kulhydrater, de ufordøjelige fibre, hjælper med at holde maven og fordøjelsen i top. Og den gavnlige effekt kan du få en knivspids af, når du indtager mel eksempelvis i form af brød eller pasta.

Vil du have mere smæk for sundhedsskillingen, skal du gå efter fuldkorn.

Ud over at fuldkorn mætter godt, er indtaget også knyttet til en lavere risiko for flere livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og nogle typer af kræft. Indtag af for mange kulhydrater i form af tilsat sukker forbindes derimod med en negativ effekt på helbredet.

- Jo mere grov maden er, jo mindre er kroppen i stand til lynhurtigt at fordøje den og smide sukkeret fra den ud i blodet - og det er det, der giver de enorme udsving i blodsukkeret, som ikke er så sunde, forklarer Lars Ove Dragsted.

De gavnlige effekter kommer ifølge professoren primært fra fibre i frugt og grønt samt fuldkorn.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek