København, 24/08/2024 - 08:00
Shu-bi-dua chokeret over nye ansigter til comeback-koncerter
Shu-bi-dua 2.0 holder fast i den oprindelige satiriske stil, når bandet spiller rundt om i landet. Og det har en overraskende målgruppe taget godt imod.
Af: Af Tobias Farholt Jørgensen, Ritzau Fokus
Det kan på mange måder være hårdt at blive ældre og erkende, at ens yndlingstrøje ikke længere er på mode, eller at ens musiksmag er forældet.
En gang imellem sker det dog, at ungdommen tilsætter fordums tids håndværk med et kvalitetsstempel som linjen "old but gold" - med andre ord retro.
Det er på mange måder det, som Shu-bi-dua 2.0 har oplevet.
Bandet, der tidligere var kendt som Hardinger Band, har nemlig fået sig noget af en overraskelse, siden de sidste år på bragte Shu-bi-dua-navnet tilbage tre år efter den ikoniske forsanger Michael Bundesens død.
- Det er chokerende for mig at se den unge generation kende så meget til vores musik, siger Michael Hardinger, der har været en del af Shu-bi-duas begyndelse i 1973.
- Da vi spillede i Tivoli sidste år, stod der 100 unge drenge og piger og kunne alle tekster. Selv de mest mærkelige tekster.
Nu vender bandet endnu en gang tilbage til forlystelsesparken under navnet Shu-bi-dua 2.0 til LørdagsHits den 24. august. Igen vil Michael Hardinger gå på scenen sammen med blandt andre Jørgen Thorup og Kim Daugaard, som også har været med i mange år.
Det er 51 år siden, at Shu-bi-dua blev stiftet. Med hits som "Vuffeli-vov", "Stærk tobak" og "Den røde tråd" spillede "shubberne" sig ind i danskernes hjerter.
Gennem årene er det blevet til 18 albummer i et hav af forskellige konstellationer af medlemmer. Men mens bandet i løbet af sin historie ændrede sig, så gjorde tiderne det også.
De gamle Shu-bi-dua-tekster, mener nogle, hører en anden tid til, fortæller de rutinerede musikere.
Det oplevede Shu-bi-dua for eksempel, da bandets sang "Danmark" i 2020 blev kritiseret for at have en forældet tekst.
Og hvad gør man så, når noget så hjertekært som ens egen sangtekst bliver lavet om eller censureret?
- Vi tager pis på det - hele det der med at alting er forbudt, siger 75-årige Michael Hardinger og nævner debatten, om hvorvidt Anders And fremadrettet skal have bukser på.
- Den der politiske korrekthed er for åndssvag. For hvis vi fulgte den, ville vi ikke have én statue i København. Så skulle Frederik XI og hvilken som helst anden statue nemlig pilles ned, fordi personen engang var et røvhul.
Shu-bi-dua 2.0 har dog ændret i nogle af teksterne, når de spiller koncerter, erkender de.
Bandet tager det da også alvorligt, når der bliver sagt fra over for teksterne.
- På den anden side er det også satire, lyder det fra Jørgen Thorup.
- Men det er klart, at der er nogle ting, som vi så måske ikke gør længere.
- Jeg vil så sige: Hvilken Shu-bi-dua-tekst er sådan, at man overhovedet ikke kan sige noget til den? Vi gider jo heller ikke pisse på folk.
I dag er det Jørgen Thorup, som synger de sange, som Michael Bundesen - eller "Bunden" - sang frem til en skæbnesvanger dag i 2011, da han blev ramt af to blodpropper i hjernen, hvilket blev afslutningen på hans karriere som sanger.
Michael Bundesen og dermed det oprindelige Shu-bi-dua kom aldrig på scenen igen.
"Bunden" gik i 2020 bort efter kort tids kræftsygdom. Siden har Michael Hardinger og de øvrige medlemmer fået Michael Bundesens børns tilladelse til at genskabe Shu-bi-dua i den nye version med Jørgen Thorup som frontmand.
Og han gør det på sin egen måde.
- Jeg har aldrig nogensinde ville efterligne "Bunden".
- Men det er da klart, at man har sådan en ærefrygt, fordi det ligger så dybt i det danske folk, at det er Bundesen, der synger de her sange, siger Jørgen Thorup, før Michael Hardinger indskyder:
- Jørgens stemmeleje ligger et helt andet sted, så der er ikke noget kopi.
Det er netop en af grundene til, at bandet kalder sig Shu-bi-dua 2.0. Publikum får sig nemlig en lidt anden oplevelse, end hvis det var det originale band, der optrådte.
- Vi spiller så vildt og voldsomt, som vi overhovedet kan. Det gjorde vi ikke med Shu-bi-dua. Vi gør det på en anden måde, siger Michael Hardinger.
- Det har betydet meget, at vi har haft den frihed til at forme det, som vi vil, og at tage hele materialet og sige: "Nu kan vi gøre det selv". Meget af det lyder som Shu-bi-dua - men andre numre som egner sig til det får et lille spark i røven.
/ritzau/
