Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kyiv, 04/06/2026 - 20:48

Zelenskyj i åbent brev til Putin: Lad os mødes

- Det er ledere, som løser de centrale spørgsmål, understreger Zelenskyj i brev til Putin.

Af: /ritzau/

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, offentliggør et åbent brev til den russiske præsident, Vladimir Putin, og foreslår et møde.

Brevet er blevet offentliggjort, samtidig med at Putin mødes med journalister i Sankt Petersborg.

- Ukraine foreslår at afslutte denne krig gennem direkte kontakt mellem os - og jer.

- Jeg foreslår et møde, skriver den ukrainske præsident i brevet.

Han fremhæver, at der er lande som Schweiz og Tyrkiet samt flere arabiske lande, der tidligere har ønsket at være vært for den slags møder.

- Det er ledere, som løser de centrale spørgsmål. Det har altid været tilfældet, og sådan vil det altid være.

- Jeg foreslår at fastsætte en klar dato for sådan et møde, skriver Zelenskyj i brevet, som er blevet offentliggjort på den ukrainske præsidents hjemmeside.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek