Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 15/02/2026 - 19:55

Fyns Politi er massivt til stede i det centrale Odense

Politiet til stede med en del patruljer i Odense søndag aften. Der er ingen fare for beboere eller borgere.

Af: /ritzau/

Fyns Politi er søndag aften massivt til stede i det centrale Odense omkring Ansgargade.

Det oplyser politikredsen på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Situationen er under kontrol, og der er ingen fare for beboere eller borgere i området. Vi håndterer en politiforretning og har spærret af, skriver det.

Politiet melder ud, når de ved mere, lyder det.

Fyns Politi opfordrer til at respektere afspærringen og politiets anvisninger.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek