Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/07/2026 - 17:16

Cecilie Liv Hansen afviser planer om nyt parti med løsgænger

Løsgænger Cecilie Liv Hansen blev ekskluderet fra Liberal Alliance (LA) få dage efter folketingsvalget.

Af: /ritzau/

Løsgænger Cecilie Liv Hansen afviser, at hun har aktuelle planer om at stifte et nyt parti sammen med løsgænger Jacob Harris.

Det oplyser hun i en sms til TV Syd.

Meldingen kommer, efter at Jacob Harris i podcasten Platform fortalte, at de to på længere sigt har planer om formentlig at stifte et parti sammen, skriver Berlingske.

- Planen er, at mig og Cecilie Liv er løsgængere sammen, og vi har indgået et kontor- og arbejdsfællesskab og kommer til at arbejde som et parti, og på sigt kommer vi nok også til at lave et parti, siger Jacob Harris ifølge Berlingske i podcasten.

Cecilie Liv Hansen bekræfter, at hun har indgået et kontorfællesskab med Jacob Harris, men afviser, at der skulle være planer om et nyt parti.

- Der er ingen aktuelle planer om at stifte et parti, og derfor er det forkert at fremstille det sådan, skriver Cecilie Liv Hansen.

Både Cecilie Liv Hansen og Jacob Harris blev ekskluderet af deres respektive partier kun få dage efter at være blevet valgt til Folketinget.

RITZAU

TjekDet - faktatjek