Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/12/2022 - 10:29

Dansk Hollywood-stjerne vil filmatisere Mogens Amdi-bog

- Jeg måtte pine og død sikre mig rettighederne til "Amdi bliver til", lyder det fra skuespilleren Pilou Asbæk om fortællingen om den skandaløse Tvind-bagmand.

Palle Hedemann/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Fortællingen om Tvind-bagmanden Mogens Amdi Petersens formative år er så spektakulær, at den danske Hollywood-stjerne Pilou Asbæk bare måtte købe rettighederne til den.

Det oplyser Politikens Forlag i en pressemeddelelse.

Ifølge forlaget var der tale om en budkrig, som Pilou Asbæk i sidste ende vandt.

- Da jeg læste "Amdi bliver til", som på alle måder er sindssygt fascinerende og gennemarbejdet, måtte jeg død og pine sikre mig muligheden for at lave drama ud af fortællingen om Amdi, siger Pilou Asbæk i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Bogen rummer i min optik en episk dramaserie på Fyn, i Jylland og den store verden om en af de helt store, sagnomspundne karakterer fra nyere danmarkshistorie. Materialet er forrygende stærkt, og jeg kan slet ikke vente med at få det helt rigtige kreative hold samlet og komme ud over stepperne, lyder det fra skuespilleren.

Det er Rune Skyum-Nielsen, som har forfattet bogen "Amdi bliver til" i samarbejde med skuespilleren Thure Lindhardt.

De har vægtet det højt, at "Amdi bliver til" forvandles til drama i et kreativt parløb med folk, der deler deres nysgerrighed på den skandaliserede Tvind-stifter.

- Før Amdi blev udskældt, landflygtig og eftersøgt, var han mange andre ting også. Undertrykt, pioner, oprører og forfører, siger Rune Skyum-Nielsen i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Vi har ledt efter nogen, der delte vores fascination af hele den sammensatte pakke. Ikke kun af skurkeaspektet, men af et liv, der er løbet løbsk og har overgået fantasien. Og det tror vi lige præcis, at vi har fundet i Asbæk og producer René Ezra, lyder det fra forfatteren.

Mogens Amdi Petersen var i 1970'erne en af de drivende kræfter i etableringen af Den Rejsende Højskole, Det Nødvendige Seminarium og andre alternativer til samfundets ellers eksisterende uddannelser.

I 1972 rykkede skolen til Tvind i Jylland og blev den første i rækken af Tvindskolerne.

I 1987 stiftedes Den Humanitære Fond. Fonden havde til formål at støtte humanitære og naturbeskyttende projekter, men blev anklaget for at fungere som skatteskjul og personlig indtægtskilde.

Et Tvind-medlem har fortalt, at ledende medlemmer trak tilskudskroner ud af den danske stat - blandt andet til projekter af tvivlsom eksistens.

83-årige Mogens Amdi Petersen er varetægtsfængslet in absentia sammen med fire andre, da de menes at være flygtet til udlandet.

De er udeblevet fra en ankesag om skattesvig og underslæb for millioner af kroner.

/ritzau/

København, 28/10/2025 - 17:21

TV 2 afskediger fire medarbejdere og nedlægger graverredaktion

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TV 2 foretager en række ændringer på nyhedsområdet. Det fører til opsigelser, skriver fagbladet Journalisten.

Ændringer på nyhedsområdet koster fire medarbejdere jobbet på TV 2.

Det har TV 2's nyhedsdirektør, Ulla Pors, tirsdag eftermiddag orienteret alle medarbejdere om i en intern skrivelse, som fagbladet Journalisten er i besiddelse af.

Ud over at fire ansatte opsiges, får en række medarbejdere nye stillinger, mens andre vil få ændrede roller og opgaver i nyhedsafdelingen.

Hovedtillidsrepræsentant Lennart Sten bekræfter orienteringen og oplyser til Journalisten, at tillidsværket vil stå til rådighed for at hjælpe de kolleger, der opsiges eller tænkes forflyttet til andre afdelinger.

- Vi er 650 i nyhedsafdelingen. Det kan godt være, at det er et lille antal i en kæmpe afdeling, men for de pågældende er den lille prik her en kæmpe livsomvæltning, og vi bliver alle sammen kede af at miste kolleger, vi holder enormt meget af, siger han til fagbladet.

Konkret skyldes opsigelserne et øget fokus på at lave større og færre dokumentarer.

Fokus bliver fremadrettet på de undersøgende og afslørende dokumentarer, på "Operation X" og på krimiprogrammer.

Derudover vil TV 2 også sætte flere undersøgende kræfter af til den daglige nyhedsjournalistik. Derfor nedlægges graverredaktionen, som den er i dag.

Kræfterne skal i stedet bruges i en ny redaktion, som ifølge brevet fra Ulla Pors skal styrke TV 2's journalistik på de største danske dagsordener.

- Graverjournalistikken skal enten løftes med langt lys i store dokumentarer eller med kortere aftræk i takt med de store nyhedsdagsordener, fremgår det ifølge Journalisten af Ulla Pors' interne skrivelse.

Det fremgår også, at TV 2 News-programmet "Business Class" lukker.

Fremadrettet vil man arbejde på nye måder at udkomme på. Blandt andet vil man oprette fem stillinger, der skal udvikle nye digitale tv-formater.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 28/10/2025 - 17:11

, 28/10/2025 - 10:00

FAKTA: Hvad er ChatGPT?

* ChatGPT er en chatbot baseret på kunstig intelligens udviklet af OpenAI. Navnet står for "Chat Generative Pre-trained Transformer".

* Du bruger den ved at give den spørgsmål eller opgaver i form af såkaldte prompts.

* Teknologien er baseret på en avanceret sprogmodel, der anvender maskinlæring til at skabe en sammenhængende tekst.

* ChatGPT er trænet på store mængder tekstdata fra internettet, herunder bøger, artikler og hjemmesider, hvilket giver modellen en bred og omfattende viden om mange forskellige emner.

Kilder: Teknologisk Institut og Danske Bank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 28/10/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan er undersøgelsen lavet

* Undersøgelsen er lavet i 2025 af virksomheden Modeva, der er et digitalt marketingbureau.

* Her stillede man ChatGPT 100 spørgsmål, og svarene blev vurderet af fire økonomiske eksperter.

* I 55 procent af tilfældene var svarene korrekte, i 30 procent fik man et ufuldstændigt og/eller misledende svar, og i 15 procent af tilfældene var svaret decideret forkert.

* Der gøres desuden opmærksom på, at teknologien bag ChatGPT og lignende kunstig intelligens løbende ændrer sig og forbedres.

Kilder: Modeva og Danske Bank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek