Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Washington, 27/04/2026 - 19:51

Trump kræver Jimmy Kimmel fyret efter joke om Melania som enke

Donald Trump mener, at Jimmy Kimmel har opfordret til vold inden middag. Derfor vil han have værten fyret.

Af: /ritzau/

Den amerikanske præsident, Donald Trump, vil have Disney og ABC til at fyre den amerikanske talkshow-vært Jimmy Kimmel.

Det skriver Trump i et opslag på sit sociale medie, Truth Social.

Donald Trump henviser til, at Jimmy Kimmel i en parodi på korrespondentmiddagen i Washington har sagt, at USA's førstedame, Melania Trump, har en "glød som en vordende enke".

Parodien er lavet og sendt, før middagen, hvor Trump og hans hustru blev evakueret, efter at en bevæbnet person forsøgte at trænge forbi sikkerhedsvagter.

- Jeg påskønner, at så mange mennesker er ophidsede over Kimmels foragtelige opfordring til vold, og normalt ville jeg ikke reagere på noget, han sagde, men det her er fuldstændig uacceptabelt, skriver Donald Trump i sit opslag.

Tidligere mandag lød det også fra den amerikanske førstedame, at hun mente, at ABC måtte "vælge et standpunkt" i forhold til Kimmels kommentar.

Jimmy Kimmel er vært på talkshowet "Jimmy Kimmel Live!". Showet sendes på tv-stationen ABC, som er ejet af Disney.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek