Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/03/2026 - 14:00

Finn Borch Andersen stopper som chef for PET

Til sommer stopper Finn Borch Andersen som chef i PET, efter at han har bestredet stillingen i 11 år.

Af: /ritzau/

Finn Borch Andersen stopper som chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) til sommer.

Det bekræfter han over for DR.

Stillingen som chef for PET er slået op på Jobindex, hvor det fremgår, at efterretningstjenesten søger en ny chef, da den nuværende chefs åremålskontrakt udløber.

Den nuværende PET-chef siger til DR, at det skal være nu, hvis han skal nå at prøve kræfter med andre opgaver i sit arbejdsliv.

- Derfor har jeg efter grundige overvejelser besluttet ikke at søge stillingen som PET-chef igen. Det har været et kæmpe privilegium at stå i spidsen for Danmarks nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste i 11 år til sommer, lyder det fra Finn Borch Andersen til DR.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek