Caroline Henderson sad i en blød sofa i et tv-program, da hun blev spurgt om, hvad hendes yndlingsfarve var eller sådan noget. Hun husker ikke det specifikke spørgsmål - det var i hvert fald noget i den dur - for selv om hun besindede sig, så hun rødt indeni.
- Jeg nærmede mig de 40 og var bare sådan: "Nu skal jeg bryde ud af det her". Så jeg tog en beslutning om, at der skulle ske noget nyt - nu skulle jeg kun gøre de ting, jeg drømte om. Jeg satte mig selv fri, fortæller hun.
Caroline Henderson har siden taget ejerskab over sin egen fortælling, og det kulminerer nu i sangeren og skuespillerens helt nye show, "Mit liv som hun", som får premiere i Koncertsalen i DR Byen i København 18. september, inden hun drager til Musikhuset i Aarhus og Musikkens Hus i Aalborg.
I showet forener Caroline Henderson sang, musik, komik og anekdoter i en række nedslag fra sit liv som frøken, fruentimmer og feminist, som hun beskriver det.
- Jeg har altid været forsigtig og egentlig ret privat. Man ser jo ikke mig i sådan nogle store hjemme hos-reportager med hele min familie. Men her ejer jeg narrativen. Selvfølgelig hægtet op på at være kvinde - og være mig som kvinde. Ung kvinde, voksen kvinde, moden kvinde. Og sort kvinde, siger Caroline Henderson.
- Jeg bruger humoren, også til at fortælle om det, der har været hårdt. Det er kommet så langt væk nu, at jeg kan se det på den måde, for det var overhovedet ikke sjovt, mens jeg stod i det - at blive skilt, at blive enlig mor og føle sig fuldstændig forladt i denne verden, nævner hun.
- Jo ældre jeg er blevet, jo klogere og mere rolig er jeg - og så har jeg fundet ud af, at jeg faktisk også er ret sjov - så jeg håber, min historie kan vække genkendelse og grin.
Caroline Henderson vil fortælle om sit eget levede liv over (ægge)stok og (ædel)sten, fortæller hun.
- Jeg er 62 - det er ret vildt. Det går stærkt lige pludselig. Men på den anden side har jeg aldrig haft det bedre med mig selv, med hvem jeg er, og hvad jeg har lyst til. Because I don't give a fuck, siger Caroline Henderson og skraldgriner.
Caroline Henderson kom til verden i Stockholm i 1962 og er opvokset både der, men også i Philadelphia og New York i USA og i byernes by, Paris, i Frankrig, inden hun som 21-årig flyttede til Danmark.
Det skulle egentlig bare være et lille visit, for hun var på vej videre tilbage til USA for at studere musik. Men karrieren og kærligheden forankrede hende i København, da hun fik job på et teater og senere mødte en mand, som hun blev gift og fik sine to ældste sønner med.
Caroline Henderson er datter af en svensk mor og en amerikansk far og har både svensk og amerikansk statsborgerskab.
Selv om hun faktisk i dag har boet længere tid i Danmark end de andre steder, har hun fortsat sit dobbelte statsborgerskab i USA og Sverige.
- Men jeg har ridderkorset - det tænker jeg, er godt nok, indskyder Caroline Henderson og griner, inden hun fortsætter i en mere alvorlig tone.
- Jeg tror, min barndom i forskellige lande har givet mig et større perspektiv. Jeg har set verden, fra jeg var helt lille. Og meget tidligt blev jeg opmærksom på, at: "Okay, du er pige i den her verden. Du er også en pige, der er sort. Måske er det din opgave at lave oddsene om".
- Jeg kommer også ud af nogle traditionelle kvinder. Sådan stå bag din mand-agtigt. De var slet ikke på barrikaderne - min mor var måske lidt med en halv stilet, men ingen brændt BH. De havde masser af humor og intelligens, men de fik ikke meget sendetid. Jeg tror, jeg har kigget på det udefra og tænkt: "Det der skal jeg i hvert fald ikke!".
Caroline Henderson har gået i kindergarten og preschool - børnehave - i USA.
Hun har gået på fin fransk pigeskole i 16. arrondissement i Paris - ambassadekvarteret sammen med elever fra Europa, USA, Afrika og Asien - hvor man stod skoleret og sagde: "Bonjour, madame", inden man satte sig pænt på sin plads.
Efter opholdet i Frankrig flyttede Caroline Henderson tilbage til Sverige, hvor formaliteterne var blevet fortid, og Tommy og Annika og alle de andre lyshårede pojkar og flickor bare myldrede rundt.
- Jeg tror, det var der, jeg første gang hørte n-ordet, fortæller Caroline Henderson så.
- I USA var jeg - selvfølgelig - blevet konfronteret med og bevidst om min hudfarve. Men første gang jeg oplevede det rettet mod mig personligt, var jeg alene. Der var ikke andre, der lignede mig, og det var rigtigt svært. Da jeg kom til Danmark, brugte man også ordet friskt.
- Jeg har også læst anmeldelser og overskrifter om mit udseende i forhold til min hudfarve, som folk måske har troet var positivt, men som var så nedladende, så fordomsfuldt, så racistisk og så ækelt, siger hun.
Caroline Henderson nægter at gengive de ord og overskrifter, hun har læst om sig selv.
Som Kamala Harris' siger: "Forward", gengiver Caroline Henderson.
Med andre ord: videre.
- I stedet for at gå ned ad den negative spiral går jeg den anden vej, løfter barren, siger Caroline Henderson.
Blandt andet har Caroline Henderson skabt koncertkonceptet "Black Voices", som hylder den sorte kvindelige musikhistorie fra Billie Holiday til Beyoncé.
For Caroline Henderson mestrer ud over amerikansk, svensk, dansk og et lidt rustent fransk ikke mindst musik - følelsernes sprog.
Hun har altid udtryk sig derigennem, og i 80'erne førte det hende til det helt store gennembrud som en del af duoen Ray Dee Ohh sammen med Maria Bramsen, der lagde æteren ned med evergreens som "Jeg vil la' lyset brænde", "Efterår" og "Mandags-stævnemøde".
Et par år efter Ray Dee Ohh fik Caroline Henderson en rolle i den første teaterkoncert om Gasolin', og her kunne hun forene musikken med sine rødder fra de skrå brædder i det svenske.
- Det var også en befrielse for mig at komme af med det der poptøs-image. Barbere håret af og stå i kæmpe militærboots på en scene og skrige for mine lungers fulde kraft. Det var virkelig en livgivende proces. Men det var også superusikkert, for jeg havde rigtig meget på spil, fortæller Caroline Henderson.
- Jeg havde to små børn at forsørge, og jeg vidste ikke, hvordan det ville gå efter at have forladt et succesfuldt poporkester ...
- Hvis man kan sige én ting, så tror jeg, at mit liv har været præget af, at jeg har været modig. Nogle gange når jeg kigger tilbage, tænker jeg: "Hvordan turde jeg?". Men det gjorde jeg.
Året efter - i 1995 - udkom Caroline Hendersons debutplade i eget navn, "Cinemataztic". Det indbragte hende flere fornemme priser, heriblandt en favnfuld Danish Music Awards.
Siden har hun udgivet en stribe skiver i eget navn.
Sideløbende har Caroline Henderson udmærket sig i det historiske drama "Viften", der vandt Nordisk Råds Filmpris i 2023, og i Netflix-serien "Vikings: Valhalla".
Nu forener hun sit kunstneriske repertoire i "Mit liv som hun".
- Jeg lever jo faktisk min drøm. Hvis du havde spurgt mig for 20 år siden, hvad jeg drømte om, ville jeg have sagt det, jeg laver nu, siger hun.
- Hvis det bliver godt, og folk er glade for det, vil jeg gerne gøre det igen.
Derudover arbejder Caroline Henderson også på et helt nyt album.
- Der er også noget på spil, også økonomisk, fordi jeg udgiver det helt selv. Det skal blive spændende. Også at være sin egen boss bitch, siger hun.
At være herre over sit eget liv er en vigtig værdi, Caroline Henderson har givet videre til sine i dag tre sønner - at tage ejerskab over sine egne odds og ændre indsatsen, hvis man ønsker en anden gevinst, end den der er givet.
Noget, som Caroline Henderson selv har gjort, når hun ser på sit eget kvindeliv, der udspringer af kvindeliv før hende.
- Jeg ved, at mine drenge ved, at jeg har deres ryg, uanset hvilken vej de går. Det er det bedste, jeg på en eller anden måde kan give videre.
/ritzau/
