Teheran, 18/04/2026 - 08:28
Første skibe begynder at forlade Hormuzstrædet efter åbning
En skibskonvoj forlader Hormuzstrædet, skriver Reuters. Sky News skriver, at første skibe lørdag er igennem.
Af: /ritzau/
En konvoj af tankskibe kan på skibssporingstjenester lørdag morgen ses forlade Den Persiske Golf og krydse Hormuzstrædet, som fredag blev erklæret åbent af Iran.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Gruppen består af blandt andet fire gastankskibe og flere tankskibe, der transporterer olieprodukter og kemiske produkter.
Flere andre medier skriver også, at de første skibe har sejlet gennem strædet.
Tidligere lørdag morgen skrev Sky News, at de første skibe lørdag morgen lod til at have sejlet gennem strædet.
/ritzau/




