Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/05/2026 - 10:37

Asfaltindustrien advarer mod billigt arbejde fra asfaltpirater

I de seneste uger har der været to tilfælde af asfaltpirateri. Problem, at fok bliver snydt, mener industrien.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Asfaltindustrien advarer mod såkaldte asfaltpirater, der er begyndt at dukke op omkring i landet.

Det skriver Asfaltindustrien, som organiserer asfaltvirksomheder i Danmark, i en pressemeddelelse.

Ifølge Asfaltindustrien er asfaltpirater typisk engelsktalende hold, som møder uanmeldt op og tilbyder billigt asfaltarbejde.

Kunden bliver i stedet efterladt med asfaltbelægninger af meget dårlig kvalitet og i nogle tilfælde med en større regning end aftalt.

Jakob Svane, der er administrerende direktør i Asfaltindustrien mener, at asfaltpirater påvirker asfaltbranchen negativt.

- Det er et problem, når fuskere og amatører i de her tilfælde kører rundt for at snyde folk.

- Ingen seriøse virksomheder i asfaltbranchen kører rundt med varm asfalt og tilbyder asfaltarbejde spontant, siger Jakob Svane i pressemeddelelsen.

Inden for de seneste par uger har asfaltpiraterne huseret i henholdsvis Haderslev og Aarhus.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek