Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

31/12/2024 - 10:00

FAKTA: Sådan holder jeg økonomisk overblik

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

* Ida Marie Moesby har en række forskellige konti for at holde overblikket over, hvad der er på kontoen, og hvad der bliver brugt i løbet af måneden.

* Sammen med sin kæreste har hun en fælles madkonto, som også dækker køkkenrulle, toiletpapir, håndsæbe og andet fra supermarkedet. Derudover har de en fælles konto til de faste udgifter som husleje og forsikringer.

* De har også en fælles opsparingskonto samt hver deres opsparingskonti. 

* I første omgang tikker pengene hver måned dog ind på hendes lønkonto, og så fordeles de ud på de andre konti via automatiske overførsler. Tilbage på lønkontoen står cirka 4-5000 kroner, som fungerer som lommepenge til togbilletten, en kaffe eller takeaway. Hvis der så ikke står så meget sidst på måneden, fungerer det lidt som en mental blokade, for hun vil helst ikke overføre penge fra opsparingskontoen for at kunne købe eksempelvis take-away.

* Den sidste konto er til investering.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek