Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 22/02/2023 - 08:00

Bille August: Alle os andre tager kærligheden som noget givet

Tolerancen over for dem, der ikke lige præcis ligner et glansbillede, bliver mindre og mindre, mener den biografaktuelle filminstruktør Bille August.

Jesús Hellín/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den skinbarlige sandhed eller den beskyttende nødløgn.

Det dilemma skildrer Bille August i sin nye film, "Kysset", der får biografpremiere den 23. februar.

- Det er en utrolig spændende og meget usædvanlig og kompleks kærlighedshistorie, om hvordan medlidenhed kan lede til kærlighed - eller om medlidenhed kan forveksles og snyde en, så man tror, at det er kærlighed, siger Bille August.

"Kysset" er frit baseret på den østrigske forfatter Stefan Zweigs roman "Ungeduld des Herzen" - på dansk "Hjertets utålmodighed" - som Bille August har omskrevet til danske forhold.

"Kysset" udspiller sig i 1913, hvor frygten for en verdenskrig ulmer. Soldaten Anton - spillet af Esben Smed - bliver en aften inviteret til bal hos den lokale baron i skikkelse af Lars Mikkelsen.

Intetanende byder Anton baronens lamme datter - spillet af Clara Rosager - op til dans og flygter fra festen over at have sat hende i forlegenhed. Da han brødebetynget tager tilbage for at undskylde, får han stor medlidenhed med hende.

Hans tilstedeværelse får hende til at lyse op. Men hans soldaterkammerater forstår ikke, hvorfor han tilbringer tid med krøblingen, som de kalder hende.

Selv om historien udspiller sig for mere end 100 år siden, er den nærmest mere aktuel end nogensinde før, mener Bille August.

- Filmen handler også om, at ens fordomme kan gøre, at man ikke er i stand til at vise kærlighed, siger instruktøren og fortsætter:

- Man skulle jo tro, at vi var blevet mere rummelige. Men når man ser på både mande- og kvindeidealet i dag, dyrker man stadig skønheden.

Bille August lå selv som helt ung under for det, da han forelskede sig i en pige, som havde en form for handicap.

- Jeg følte, at jeg ikke kunne vise det, fordi det ville være en skam over for omverdenen, at jeg blev forbundet med den person, fortæller han åbenhjertigt.

- Jeg havde ikke selvtilliden, og jeg kunne heller ikke overskue at stå inde for at elske et menneske, som måske ikke var 100 procent perfekt.

Jagten efter det perfekte er kun blevet forstærket af de sociale medier, mener den erfarne instruktør.

- Unge mennesker spejler sig i de idealer, der er. Især for hvordan en kvinde skal se ud. Det gør, at man fjerner tolerancen over for dem, der ikke lige præcis nærmer sig det idealbillede. Det synes jeg, er problematisk, siger Bille August.

- Derfor er historien i "Kysset" også et stort forsvar for de udsatte og de udstødte, som føler, at de skal gøre sig fortjent til kærlighed, hvor alle os andre tager kærligheden som noget givet.

I sit researcharbejde har Bille August blandt andet talt med Dansk Handicap Forbund.

- Det var vigtigt for mig at tale med nogle, som til daglig lever med de oplevelser, for at lave filmen så god og korrekt som muligt. Det er vigtigt for mig, at filmen fungerer for dem og er fortalt på deres præmisser, siger Bille August og fortsætter:

- De oplever hver dag, at folk kigger på dem med medfølelse og medlidende øjne. Men det er ikke det, de vil have. De vil bare respekteres for dem, de er. Det eneste de beder om, er at blive elsket, som de er.

Den Oscar-vindende instruktør giver minoriteter en stemme iblandt majoriteten. Det gennemsyrende i hans værker, fortæller han.

Og han har stadig mange historier på hjerte.

- Det giver så meget mening i mit liv at lave film. Det er min måde at forstå verden på. Det stammer, helt fra jeg var barn, hvor jeg begyndte at skrive historier, fortæller Bille August.

- Når jeg oplevede, at jeg satte forskellige begivenheder efter hinanden i et specielt forløb, kom jeg tættere på sandheden end ved ikke at gøre det. Så det har jeg gjort lige siden. Og det bliver jeg ved med, indtil jeg falder om.

"Kysset" får biografpremiere 23. februar.

/ritzau/

København, 27/04/2025 - 08:00

Dansk stjerne giver endelig efter for sønnens drøm om skuespil

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Danske Simon Sears skal spille sammen med sin søn Skuli i serien "Generationer". Faren syntes ellers længe, at sønnen var for ung til at gå ind i skuespil.

Simon Sears blev i december sidste år far for tredje gang. Alligevel har han stadig til gode at vise sig selv frem på det store lærred for sine børn.

Det kan nemlig være svært for en skuespiller, hvis cv primært består af dystre eller alvorlige projekter som "Herrens veje", "9. april" og "Den som dræber".

Den nye DR-serie "Generationer" er heller ikke ligefrem målrettet børn, men den danske skuespiller har været glad for at spille familiefaren Martin, der minder mere om ham selv som person.

- Han er bare blødere, end det jeg ellers har spillet. Og jeg er måske bare en blød mand på mange områder, fortæller Simon Sears.

Karakteren kommer særligt tæt på hans eget liv, da et af hans fiktive børn i serien faktisk spilles af hans egen søn Skuli på otte år.

- Han vil så gerne være skuespiller. Og jeg har så mange gange sagt nej til, at han måtte komme til casting. Jeg syntes, det var for tidligt og for hårdt, fortæller Simon Sears.

Da den 41-årige skuespiller så selv var til casting til rollen i "Generationer", blev der spurgt, om han ikke også havde en søn, der var interesseret i skuespil.

Simon Sears blev enig med sin kone, Ingibjörg, om, at hvis sønnen endelig skulle være med i noget, så var det bedst, at det var sammen med sin far.

Sønnen kom til casting, og det endte med, at han fik rollen som otteårige Leo, der er barn til Simon Sears' karakter, Martin.

Derfor skulle Simon Sears for første gang prøve at være kollega med sin søn.

- Jeg havde en fantastisk oplevelse med det. Det var jo en gave til os begge to, fortæller Simon Sears og genkalder:

- Han blev så underligt professionel, når han så var der. Jeg koncentrerede mig bare om mit. Han havde fuldstændig styr på det, så jeg blandede mig ikke i hans arbejde.

"Generationer" er aktuel på DR, og det er derfor også oplagt, at hans ældste søn, Skuli, endelig får lov til at se sin far og ikke mindst sig selv på skærmen.

Det er dog ikke helt nemt, da der er bestemte scener, som drengen helst skal undgå.

- Jeg har faktisk siddet og set det hele igennem og skrevet tidskoder ned, så han kan få lov til at se sine egne scener, fortæller Simon Sears.

Selv om børnene aldrig har haft mulighed for at se deres fars ansigt på det store lærred, har de haft mulighed for at høre ham.

Han lagde nemlig stemme til karakteren Shadow i den danske version af animationsfilmen "Sonic the Hedgehog 3".

- Det, har de syntes, var så fedt! Det er det eneste, deres klassekammerater ved noget som helst om. Det er, at jeg laver tegnefilm, siger Simon Sears.

Simon Sears har også lagt stemme til "Transformers One" og "Bølle på eventyr".

Nu er skuespilleren aktuel side om side med sønnen, Skuli, i dramaserien "Generationer", der vises hver søndag på DR 1 og DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/04/2025 - 08:00

64-årige Jesper Asholt elsker at surfe: Man er så meget i nuet

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skuespiller Jesper Asholt flyttede for et par år siden til Hundested, hvor han kan nyde naturen og ikke mindst dyrke sin surfinghobby.

Når Jesper Asholt vender tilbage til serien "Hvide Sande", er byens strande og havvandet ikke helt uvante omgivelser for skuespilleren.

For et par år siden flyttede Jesper Asholt nemlig selv fra Værløse til havnebyen Hundested for at få et skift, efter at et langt ægteskab endte i skilsmisse.

- Det gjorde jeg for at komme tættere på vandet, fordi jeg altid har windsurfet, og jeg ville også gerne blive bedre til at kitesurfe. Jeg elsker naturen og vandet, fortæller Jesper Asholt og fortsætter:

- Det har bare været ligesom at komme hjem, for det er simpelthen så hyggeligt. En af mine gamle surfingkammerater bor der også.

Jesper Asholt er 64 år og har surfet, siden han var 18. Det er en aktivitet, som har betydet meget for ham gennem livet.

- Det er en frihed, og det er nærmest ubeskriveligt at sejle på de her kæmpe bølger. Man er så meget i nuet, så uanset hvad man tænkte på inden, så er det fuldstændig væk, når man kommer ind til land igen, fortæller han.

På trods af at han er blevet ældre, har det ikke været noget problem at fortsætte sin hobby.

- Jeg har bevidst prøvet at holde mig i så god form som muligt. Så har jeg købt lettere udstyr, så jeg kan fortsætte i flere år. Men jeg er i rimelig god form, siger Jesper Asholt.

For nylig har han også fundet kærligheden igen. I marts fortalte han til Se og Hør, at han er blevet kærester med Birgitte, som er uddannet kok og pædagog.

Siden 1990'erne har man kunnet se Jesper Asholt i film som "Mifunes sidste sang", "Blinkende lygter" og adskillige Far til Fire-film.

Og særligt på de skrå brædder har Jesper Asholt udmærket sig, hvor han har stået på scener over hele landet.

På tv har man kunnet se ham i serier som "Nikolaj og Julie", "Badehotellet" og altså "Hvide Sande".

I sidstnævnte genindtager han sin rolle fra første sæson som Peter, der går fra at være den lokale politibetjent til at være fængselsfange bag tremmer.

Selv var han overrasket, da han fik at vide, at Peter, som lige var blevet taget i en mordsag, fortsat skulle have en rolle i sæson to af "Hvide sande".

- Jeg troede ikke rigtig på det, da de sagde, at de havde skrevet mig ind i manuskriptet. Jeg sagde: "Det skal jeg se, før jeg tror på det", fortæller Jesper Asholt.

Men rigtigt nok var karakteren igen med i serien, der ellers har spritnye hovedroller i sæson to, som ruller over skærmen med seks nye afsnit.

Afsnittene udkommer hver søndag på TV 2 og TV 2 Play.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/04/2025 - 10:00

FAKTA: Fyld haven med sommerblomster

* Sommerblomster kan give liv, farve og duft til haven fra foråret til sensommeren.

* Her er 12 sommerblomster, du kan plante i haven:

* Betulia, bægerranke, flittighans, krybeklokke, krukkehortensia, lavendel, nellike, pelargonie, petunia, sneflokke, spansk marguerit, tvillingeblomst.

Kilde: Plantorama.

/ritzau fokus/

 

 

Læs Mere >>

, 27/04/2025 - 10:00

Hold øje med vejret inden du planter sommerblomster i haven

Mikel Bilbao / Vwpics/Ritzau Scanpix

Maj bød på en gennemsnitstemperatur på 14,6 grader sidste år. Der kan dog stadig komme nattefrost, der påvirker havelivet i maj.

Selv om de gode varme dage i haven nærmer sig, er det stadig for tidligt at gå helt i sommerstemning i maj. Vejret kan nemlig have en stor påvirkning på havelivet.

Det fortæller Berit Rørbøl, der er haveekspert hos Videncentret Bolius.

- Selv om vi har varme dage, skal man være yderst opmærksom på, at der kan komme nattefrost. Det har en betydning for frostfølsomme planter, såsom sommerblomster, siger hun.

Det er typisk de enårige sommerblomster, man planter i krukker, som man skal passe lidt på.

- Nattefrosten er typisk ikke så hård i maj. Men hvis det er tilfældet, kan man beskytte sommerblomsterne ved at flytte dem under et halvtag eller smide et tæppe hen over, siger hun.

I maj måned er der knald på planterne, og når de gror meget, har de også brug for vand.

- Hvis vi får en meget tør og varm maj måned, skal man sørge for at vande lidt ekstra. Det gælder specielt flerårige træer og buske, som er plantet inden for de seneste par år. De har ikke et stort rodnet til at finde vandet selv, siger hun.

Selv om der kan være frost om natten, bliver jorden ofte ikke kølet helt ned. Det giver mulighed for, at grøntsager som kål, bønner, kartofler og ærter kan blive sået eller lagt i jorden.

- Man skal være opmærksom på, at jorden ikke er for kold. Det kan man måle med et jordtermometer, siger hun.

I prydhaven venter man også på, at temperaturen er steget lidt, så jorden er klar til nyt liv.

- I maj er temperaturen høj nok til, at man kan lægge blomstrende knolde og løg. Det skal ikke være forårsløg, påskeliljer eller tulipaner, men de løg og knolde, der blomstrer om sommeren. Det kan eksempelvis være dahliaer og liljer, siger Berit Rørbøl.

Også her skal man dog være varsom, fortæller Louise Møller, som er fagredaktør hos Haveselskabet.

- Man skal først lægge knoldene i jorden, når risikoen for nattefrost er ovre, fordi de små skud, der kommer op ad jorden, ikke kan tåle frost, siger hun.

Hvis man lægger dahlia-knolde i jorden, skal de dækkes med højst to-tre centimeter jord - mere kan hæmme spiringen og forsinke væksten, forklarer fagredaktøren.

Så snart de grønne skud kommer op over jorden, kan de tage skade af frosten.

- Hvis man har lagt dem i jorden for tidligt, og der kommer frost, kan man lægge en fiberdug hen over natten og fjerne den igen dagen efter, siger Louise Møller.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek