Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/08/2023 - 10:00

Skræl og skorper kan blive til lækkerier

Med lidt fantasi og snilde kan du kreere alt fra brød til ketchup med de rester fra madlavningen, som du plejer at smide ud.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Den grønne spand i dit køkken bugner af guld.

I hvert fald hvis du spørger Thomas Thorius, der er kok og køkkenchef hos Jespers Torvekøkken og har specialiseret sig i at reducere madspild.

- Det meste kan bruges til noget. Enten ved at sylte, koge eller salte det, siger han.

En nem ting at gøre er at putte skræller fra rodfrugter direkte i din brøddej. Alt fra kartofler til rødbeder kan bruges, så længe du har vasket dem grundigt.

- Det giver en sødme, gode vitaminer og flotte farver, siger Thomas Thorius, der også kan finde på at bage brød med æbleskræller i.

Kartoffelskræller kan også lynhurtigt forvandles til sprøde chips. Vend dem blot i noget olie, drys salt over, og bag dem på en bradepande eller en rist i ovnen i 15 minutter.

Løgskaller behøver du heller ikke at kyle i skraldespanden. De kan bruges til at kreere din egen sovsekulør.

- Kog løgskallerne i lidt vand, til de brænder på, put lidt mere vand ved, og kog, til det brænder på igen. Så får du denne intense farve og sødme. Tilsæt eventuelt nogle laurbærblade og peberkorn for ekstra smag, siger Thomas Thorius.

Har du stykker af gulerødder, tomater og løg tilovers efter madlavningen, foreslår køkkenchefen, at du laver ketchup. Put grøntsagsresterne i en gryde, og tilsæt eventuelt noget paprika eller karry, lidt tomatpuré og æblecidereddike.

- Kog det mørt, smag til med sukker, brun farin eller honning. Og så skal det bare køles ned. Mange tror, at ketchup er lavet af tomat, men det består faktisk mest af gulerødder, lyder det fra Thomas Thorius.

Fra grøntsagerne kan du kaste blikket mod ost. De hårde ender fra parmesan kan du lægge i olie, som du luner op til 50 grader i en gryde.

- Så får du en olie, der smager af parmesan, som du kan vende salater i eller bruge i en mayonnaise, siger Thomas Thorius.

Andre oste kan du lave til friskost. Det gør du ved at lune noget mælk, som du blender sammen med osteresterne, til du får en helt jævn og glat konsistens.

- Så har du en smøreost, og tilføjer du paprika, har du en pikantost, fortæller han.

Tørt brød og skorper smider Thomas Thorius heller aldrig ud. Enten udbløder han dem, så de kan bruges i en ny brøddej, eller også laver han dem til croutoner, rasp eller en crumble.

- Det er synd at smide noget ud, som kan blive rigtig godt med nogle små justeringer, fastslår han.

I den forbindelse er det vigtigt, at du sætter dig ind i holdbarhed. Det siger Nanna Molnit Ørum, der er lektor på uddannelsen Ernæring og Sundhed ved Københavns Professionshøjskole.

- Generelt er det jo sådan, at du ikke skal spise noget, der lugter grimt, eller hvor der er mug på, siger hun.

Men noget mad kan sagtens være helt fint, selv om det har overskredet bedst før-datoen. Det gælder for eksempel mælk og yoghurt.

Du kan også uden problemer varme en gryderet op flere gange. Den skal bare være rygende varm.

- Det er ikke sikkert, at to minutter i mikroovnen er nok, og det er vigtigt at huske at røre rundt i maden, så varmen fordeler sig i det hele, siger Nanna Molnit Ørum.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek