København, 03/01/2024 - 12:34
Dronningen og kronprinsparret iler fra nytårskur til nytårskur
Onsdag er dronningen vært for to nytårskure på Amalienborg og så Christiansborg. Med hende er kronprinsparret.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
De første dage i det nye år ønsker dronningen godt nytår ved en række arrangementer, som kaldes nytårskure.
Onsdag er hun vært for hele to af slagsen - nogle af de sidste for dronningen som regent.
Den første var onsdag formiddag på Amalienborg. Arrangementet var for højesteretsdommere samt Livgardens og Gardehusarregimentets officerskorps.
Dagens anden nytårskur er på Christiansborg Slot, hvor dronningen er ankommet omkring klokken 11.30.
Kort før dronningen ankom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. De var også med på Amalienborg Slot.
Billederne viser, at dronning Margrethe er iført sin nytårsrobe. Det er en bordeaux kjole i dobbeltvævet silkeduchesse.
Kjolen fik hun foræret af organisationen Haandværkerforeningen i anledning af sit regeringsjubilæum sidste år. Den 14. januar 2022 kunne dronning Margrethe nemlig fejre at have været dansk regent i 50 år.
Hendes tidligere kjole til den slags arrangementer var kongeblå. Den havde hun fået mere end 25 år tidligere, skriver kongehuset på sin hjemmeside.
Men i år er hun altså iført sin nye kurkjole. Ud over kjolen bærer hun en stor pels.
Mandag var dronningen vært for den traditionsrige nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.
Det var hendes sidste nytårstaffel som regent, efter at hun i sin nytårstale bekendtgjorde, at hun abdicerer 14. januar.
Traditionen med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1609 til 1670.
Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.
Her stillede folk sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.
Skikken ophørte med kong Christian VI og dronning Sophie Magdalene, da de bestemte, at Københavns Slot i 1731 skulle nedrives.
Kongeparret flyttede herefter ind på det daværende Christiansborg Slot, hvor ingen fra den brede befolkning fik adgang.
Under Christian V, der var konge fra 1670 til 1699, begyndte kongehuset at holde nytårstaffel for ordensriddere - altså modtagere af Elefantordenen og Dannebrogordenen - 1. januar.
Blandt gæsterne var kongens hofkavalerer og nærmeste rådgivere. Efter enevældens ophævelse i 1849 var det i stedet regeringens ministre og Lands- og Folketingets formænd, der blev indbudt.
I dag afholder dronningen altså en række nytårskure i årets første dage.
/ritzau/
