Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/01/2024 - 08:00

FAKTA: Nyt realityformat

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

* "Shaolin" er et nyt dansk reality-adventure-format på TV 2.

* "Shaolin" er optaget i Sydkorea i Dogapsa–templet, som er et buddhistisk tempel, man har lånt til optagelserne.

* Alt indhold, planlægning i forbindelse med tempel og geografisk placering samt selve forløbet i templet, er udviklet og udformet i tæt samarbejde med de to Shaolin-masters, Shifu Yan Lei og Shi Heng Yi, som guider de ni kendisser igennem et forløb i den ældgamle kinesiske livsfilosofi Shaolin.

* "Shaolin" består af otte programmer.

* Til sidst i forløbet skal de medvirkende fremvise deres individuelle taolu.

* Taolu er en rutine - en serie af bevægelser og positurer - der repræsenterer den enkeltes krop og sind.

Kilde: TV 2.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek