Frihedsbrevets chefredaktør, Mads Brügger, er blevet idømt en bøde på 50.000 kroner, fordi mediet har brudt et navneforbud.

Det har Københavns Byret afgjort i en dom torsdag.

Også to journalister fra mediet er dømt i sagen. De er idømt bøder på hver 25.000 kroner.

Bruddet på navneforbuddet skete i fire artikler, som blev udgivet på Frihedsbrevet.dk i august og september 2022.

Artiklerne handler om en daværende direktør for et krisecenter på Sydsjælland og hendes økonomiske dispositioner i forbindelse med driften.

Kvinden blev i februar 2023 tiltalt for en række forhold om bedrageri og mandatsvig, men allerede den 30. november 2021 nedlagde Retten i Næstved et navneforbud i sagen.

Et navneforbud er et forbud mod i forbindelse med en straffesag at gengive navn, stilling eller andre oplysninger, som kan føre til identifikation af en person med relation til sagen.

Mads Brügger og journalisterne nægter sig skyldige i at have overtrådt navneforbuddet.

De vidste godt, at kvinden havde fået et navneforbud, men de mente, at de godt kunne nævne navnet i artiklerne.

- Da vi publicerer, var vi bestemt af den overbevisning, at vi var på den sikre side. Det, vi skrev om, vedrørte slet ikke den sag, som navneforbuddet omfattede, sagde Mads Brügger til Ritzau forud for retssagen.

Journalisterne mente derfor at være i god tro, og det fastholder Mads Brügger torsdag efter dommen, som de overvejer at anke.

- Jeg er jo stadig af den opfattelse, at vi handlede i mere end god tro. Det er jo ikke et spørgsmål om et medie, der kører bevidst over for rødt med 100 kilometer i timen, siger han.

Han fortæller, at mediet blev vejledt af en dommer, som sagde, at de godt kunne publicere, så længe de ikke nævnte politianmeldelsen af kvinden.

Desuden forhørte Frihedsbrevet sig hos en advokat, som gennemgik artiklerne og sagde, at de kunne publicere, fortæller Brügger.

- Et navneforbud er jo ikke en trylleformular, der kan sikre folk mod omtale af enhver art, siger han.

Han stiller sig også kritisk over for, at sagen er rejst så længe efter artiklernes udgivelse.

- Der er ingen, der kan huske, hvad der skete for fire år siden, lyder det.

Københavns Byret vurderer dog ud fra artiklernes indhold, at der blev omtalt forhold, som vedrørte grundlaget for navneforbuddet.

- Retten afviste, at de tiltalte kunne være i god tro om, at de godt måtte publicere artiklerne, skriver retten om dommen.

Straffen for at bryde et navneforbud er i udgangspunktet 25.000 kroner for en journalist og 50.000 kroner for en redaktør i førstegangstilfælde.

I sagen mod Brügger og de to journalister har retten lagt vægt på, at der er tale om fire lovbrud, men også, at der har været lang sagsbehandlingstid, da artiklerne blev udgivet tilbage i 2022.

På grund af den lange sagsbehandlingstid har retten også lagt sagsomkostningerne over på det offentlige.

/ritzau/