Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/06/2024 - 08:00

Sommerdahl-stjerne: Fint at frigøre sig fra forfængeligheden

I takt med alderen har skuespilleren Caspar Phillipson fået en mere legende og mindre forfængelig tilgang til livet.

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Caspar Phillipson gæstede anden sæson af "Sommerdahl", og siden er den kendte skuespiller blevet en tilbagevendende del af TV 2-krimien.

Her spiller han den skruppelløse plastikkirurg Arne Lind, der også gerne giver regnskaberne et ansigtsløft, så han kan stoppe ekstra ned i kitlen selv.

- Han er fuldstændig skamløs. Og det er meget, meget sjovt at spille, fordi det ikke er noget, jeg kender fra mit eget liv. Derfor er det utroligt befriende, lyder det fra Caspar Phillipson.

Men på et parameter er der måske en snert af genkendelse, må han erkende.

- Jeg kan da genkende forfængeligheden. Så der er i princippet nogle personlige strenge, man kan spille på, men det er skægt at tage det ud i ekstremerne, siger han.

Caspar Phillipson bruger selv sit ansigt og sin krop i sit job, for eksempel når han gestalter plastikkirurgen Arne Lind i "Sommerdahl", klarinettisten Simon Elliot i DR-succesen "Orkestret" og den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy i Hollywood-filmen "Jackie" fra 2016.

- Jeg synes ikke, jeg er forfængelig i det daglige. Men alligevel så kan der være taget nogle billeder, hvor man tænker: "Ej, der kunne jeg godt lige have været …", siger Caspar Phillipson og griner.

- Men det er vi vel alle sammen på en eller anden måde, mere eller mindre, funderer han.

- Man ser jo sig selv i spejlet, og det kan man ikke rigtigt komme uden om. Det var værre, da jeg var yngre, synes jeg. Forfængelighed skråstreg selvbevidsthed kan blive hæmmende - det er fint at frigøre sig fra.

Han har også frigjort sig fra andre ting.

I en alder af 53 år omfavner Caspar Phillipson mere og mere sit indre legebarn, og det er godt at slippe løs som skuespiller. Især i "Sommerdahl", hvor han arbejder ude i ekstremerne, fortæller han.

- Jeg har været bevidst om at skulle have kontakt med det. Men jeg vil sige som yngre, har mine egne ideer om, hvad jeg skulle være, stået i vejen. Det er meget bedre nu. Det har jeg tilladt mere og mere med alderen, siger Caspar Phillipson.

- Jeg bekymrer mig ikke så meget. Der er så rigeligt at bekymre sig om i verden. Så når vi har sådan noget her som "Sommerdahl", som spreder glæde, er det kunsten at gå ind i det legende.

Sidste afsnit af femte sæson af "Sommerdahl" sendes på TV 2 Charlie søndag aften. Afsnittet kan allerede ses fra morgenstunden på TV 2 Play.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek