Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Randers, 31/01/2026 - 10:32

Mand stukket flere gange med kniv i lejlighed

Samlever til såret mand i Randers er blevet anholdt efter stor eftersøgning.

Af: /ritzau/

I en lejlighed i det centrale Randers blev en mand stukket flere gange med kniv sent fredag aften, oplyser politiet.

Lørdag formiddag lidt efter klokken ni lykkedes det betjente at anholde den mistænkte, som er mandens samlever.

Det skete efter "en intensiv eftersøgning", lyder det fra Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Sagen begyndte med en anmeldelse lidt efter midnat, fordi sygehuset i Randers havde modtaget en såret mand til behandling.

Politiet forventer, at den anholdte vil blive fremstillet for en dommer med krav om varetægtsfængsling.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek