Washington D.C., 16/01/2026 - 17:14
Trump truer med told på lande der ikke støtter hans planer om Grønland
På et pressemøde siger USA's præsident, at han overvejer en told på lande, der ikke støtter Grønland-planer.
Af: /ritzau/
USA's præsident, Donald Trump, overvejer told på lande, der ikke støtter hans planer for Grønland.
Det siger han i en sidebemærkning, mens han taler om, hvordan han har brugt told som et middel til at få lande til at ændre kurs, ved et rundbordsmøde i Det Hvide Hus.
Under mødet, der handler om sundhed, taler Trump blandt andet om priserne på medicin.
- Jeg kan måske sætte en told på lande, hvis de ikke går med til Grønland (don't go along with Greenland), fordi vi har brug for Grønland for national sikkerhed, siger han.
Trump uddyber ikke nærmere, hvad han mener med told.
/ritzau/




