København, 10/02/2025 - 11:00
FAKTA: Angst kan være arvelig
Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus
* Angst hos hunde kan være arvelig. Hvis der avles på hunde, der er frygtsomme, er der risiko for, at hvalpene ligeledes bliver frygtsomme. Særligt små hunderacer har tendens til at være frygtsomme.
* Bliver en drægtig tæve udsat for meget stress, kan det også føre til angst hos hvalpene.
* Socialisering af hvalpe spiller ligeledes ind, når det gælder hundens risiko for at udvikle angst senere i livet.
* Nogle gange kan blot én dårlig oplevelse føre til, at hunden får angst.
Kilde: Iben Meyer, dyrlæge og adfærdsekspert samt adjunkt på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.
/ritzau fokus/




