Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Helsinki, 06/06/2023 - 17:36

Finland udviser russiske diplomater - beskyldes for spionage

Ni diplomater beskyldes for at arbejde på efterretningsmissioner. Finland vil orientere russisk ambassadør.

Af: /ritzau/Reuters

Finland vil udvise ni diplomater, der er ansat på den russiske ambassade i Helsinki.

De beskyldes for at være en del af efterretningsmissioner.

Det oplyser det finske præsidentkontor tirsdag.

- Deres handlinger er i modstrid med Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, lyder det fra præsidentens kontor i en erklæring, og tilføjer, at det vil informere den russiske ambassadør om udvisningerne.

Wienerkonventionen er en international traktat under FN fra 1960'erne.

Beslutningen om at udvise de ni diplomater er blevet truffet på et møde mellem den finske præsident Sauli Niinistö og landets ministerudvalg for udenrigs- og sikkerhedspolitik.

/ritzau/Reuters

TjekDet - faktatjek