København, 28/04/2025 - 09:00
Fogh bandt Danmark til USA som han nu tager afstand fra
USA er ved at ødelægge den verdensorden, landet selv byggede op, mener Anders Fogh, som bandt Danmark til USA.
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
USA har sået tvivl om sin rolle som verdens politibetjent, og selv om mange har forsøgt at ødelægge den amerikanske verdensorden, havde Anders Fogh Rasmussen (V) ikke troet, at amerikanerne selv ville bidrage.
I sin nye bog "At turde" beskriver den tidligere statsminister, hvordan han stod fadder til et tæt forhold til USA, som Danmark blev en betroet allieret med.
Men meget blev smidt på gulvet, da den amerikanske præsident, Donald Trump, blev genvalgt og såede tvivl om den amerikanske verdensorden. Det har været en erkendelsesrejse for Fogh.
- For mig er det selvfølgelig bittert at erkende, at den relation, som jeg har bygget hele mit politiske liv på, nemlig en stærk alliance mellem Danmark og USA, mellem Europa og USA, nu er brudt, siger han.
Han er tidligere generalsekretær for forsvarsalliancen Nato og driver i dag Alliance of Democracies, som er en fond, der kæmper for at fremme demokrati og frihed i verden.
Anders Fogh Rasmussen mener, at USA paradoksalt nok er det land, "som har mest at miste, hvis den nuværende verdensorden bryder sammen".
Når det går op for amerikanerne, håber han, at pendulet igen svinger tilbage til rollen som "verdens politibetjent".
Han medgiver, at opgaven er en byrde for USA, men USA er også det eneste land, der kan løfte den.
Trumps strategi er at sætte "Amerika Først". Det er ifølge Fogh en grundlæggende strømning, som længe har eksisteret i USA. Det blev første gang lanceret af præsident Woodrow Wilson, som i 1916 lovede at holde USA ude af Første Verdenskrig.
Alligevel blev USA trukket ind i krigen, hvilket også skete i Anden Verdenskrig - da Japan angreb USA i 1941 - trods en ambition om det modsatte.
USA satte sig med sin styrke siden i spidsen for opbygningen af en ny verdensorden baseret på demokrati, international lov og et stærkt amerikansk lederskab og engagement.
Overfor står Kina, Rusland, Iran og Nordkorea, som ønsker at nedbryde den orden.
Fremover bliver Europa og Danmark nødt til at gøre mere for at investere i og højne egen sikkerhed gennem øgede forsvarsbudgetter, er analysen fra Fogh.
Det stiller også større krav til europæiske mellemmagter som Frankrig, Storbritannien og Tyskland, der gennem verdenshistorien har været uenige indbyrdes. Derfor har det været svært at basere sin sikkerhed på dem.
Men fremover kan det blive nødvendigt. Også selv om svagheden er, at de mange lande svækker beslutningskraften, når de skal blive enige.
- På den anden side har vi set, at under presset fra Putin og nu også Trump, så er der bygget en enighed op, som faktisk er hidtil uset. Vi har set topmøder ledet af Frankrig og Storbritannien med henblik på at bygge en koalition af villige lande op, siger Fogh.
Han mener dog, at det går for langsomt.
- Men i forhold til hvad vi har set i fortiden, så vil jeg alligevel optimistisk sige, at en ny holdning er på vej i Europa, og det skal vi glæde os over. Men det er klart, at vi behøver altså i Europa generelt også bedre og mere effektive beslutningsmekanismer.
- Når man skal bygge en koalition af villige lande op fra bunden, er det mere besværligt end for en amerikansk præsident bare at træffe nogle beslutninger. Det går for langsomt, men alligevel - det går bedre, end det gjorde i fortiden, siger han.
Han uddyber, at han føler sig overbevist om, at USA vil hjælpe, hvis et Nato-land bliver angrebet.
/ritzau/
