Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Manila, 23/07/2026 - 08:35

Ruslands Lavrov møder Rubio og hævder at være klar til Ukraine-aftale

Sergej Lavrov sagde på møde med USA, at Rusland er klar til at finde en løsning på "konflikten" i Ukraine.

Af: /ritzau/

Udenrigsministrene for henholdsvis USA og Rusland, Marco Rubio og Sergej Lavrov, har torsdag diskuteret krigen i Ukraine og en mulig normalisering af forholdet mellem de to lande.

Det fremgår af en udtalelse fra Ruslands udenrigsministerium, skriver nyhedsbureauet Reuters.

På mødet bekræftede Lavrov, "at Rusland er parat til en politisk og diplomatisk løsning på konflikten", lyder det.

Mødet fandt sted i Filippinernes hovedstad, Manila, hvor begge udenrigsministre deltager i et topmøde i forummet Asean.

Ifølge det statslige russiske nyhedsbureau Tass drøftede de to udenrigsministre en normalisering af de diplomatiske forbindelser mellem USA og Rusland.

Mødet varede cirka en halv time.

RITZAU

TjekDet - faktatjek