Søndervig, 30/01/2026 - 13:21
Politiet undersøger mistænkeligt forhold ved vejkryds i Søndervig
Der er ingen fare for borgerne, mens politiet undersøger mistænkeligt forhold i vejkryds nord for Søndervig.
Af: /ritzau/
Midt- og Vestjyllands Politi undersøger fredag eftermiddag et mistænkeligt forhold i området omkring krydset mellem Søndervig Landevej og Klevevej nord for Søndervig.
Det skriver politikredsen på hjemmesiden Politi Update.
Politiet skriver, at det er til stede med en del mandskab.
Der er ingen fare for naboer eller andre borgere, der færdes i området, lyder det.
- Følg vores anvisninger på stedet, og giv os plads til at arbejde, skriver politiet, der ikke har yderligere oplysninger i sagen.
/ritzau/




