I mange norske og danske familier er de menneskelige tab for længst konstateret efter katastrofen på færgen "Scandinavian Star".

Efterhånden er det næsten 36 år siden, at færgen blev hærget af to påsatte brande, mens den var på vej fra Oslo til Frederikshavn.

Resultatet var, at 159 mennesker mistede livet i nattemørket.

Gennem årene har flere rapporter og en stribe journalistiske produktioner beskæftiget sig med dødsbranden, og den ene minister efter den anden har afgivet svar.

Nu er spørgsmålet om myndighedernes ansvar rykket ind i et retslokale.

Tre dommere i Næstved skal vurdere den juridiske konsekvens af de svigt, som Søfartsstyrelsen ifølge tidligere rapporter har gjort sig skyldig i.

Første retsmøde finder sted tirsdag.

47 personer har stævnet Søfartsstyrelsen i sagen. Nogle er pårørende til omkomne, mens andre overlevede mareridtet på havet 7. april 1990.

Men statens advokater hævder, at de er alt for sent ude. Kravet om godtgørelse er forældet, skriver de i et såkaldt påstandsdokument, som retten har givet aktindsigt i.

En af sagsøgerne er Mike Axdal fra Korsør. Sammen med sin bror og sin far var han med på sejladsen. Han mistede dem begge.

- Det er én pind ud af flere, men det er en vigtig pind, siger han om retssagen.

- Altså om danske myndigheder opførte sig utilstedeligt og rent ud sagt har pisset på menneskerettighederne, siger han.

Kravet er erstatning på 450.000 kroner til hver af sagsøgerne.

Katastrofen indtraf, bare en uges tid efter at færgen i al hast var blevet indsat på ruten.

Inden da lå "Scandinavian Star" ved kaj i Frederikshavn.

Søfartsstyrelsen havde pligt til at gennemføre en såkaldt havnestatskontrol, fastslog en ekspertgruppe nedsat af Erhvervsministeriet i 2022.

Men det skete ikke.

Var styrelsens inspektører gået om bord, ville de have opdaget flere kritisable forhold. For eksempel at den nyansatte besætning ikke havde gennemført en brandøvelse.

Helt tilbage i 1991 skrev et fælles nordisk granskningsudvalg, at en kontrol ville have afsløret blandt andet "besætningens inkompetence", når det gjaldt vigtige sikkerhedsmæssige funktioner.

Et kontrolbesøg ville ikke have forhindret sejladsen og ildspåsættelserne.

"Men det ville med stor sandsynlighed have reduceret katastrofens omfang og givet passagererne bedre overlevelseschancer," fastslog en uvildig taskforce i 2024.

I sagen hævder sagsøgerne, at Søfartsstyrelsen skal dømmes for at have krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Først og fremmest gælder det den artikel i konventionen, som beskytter borgernes ret til liv.

Men Søfartsstyrelsen vil frifindes. Den erklærer sig uenig med konklusionen i den førnævnte rapport fra 2022 om pligten til at udføre havnestatskontrol, før færgen sejlede med passagerer.

Rapporten baserer sig på "efterrationaliseringer", hedder det kritisk.

Og selv hvis der havde været gennemført en kontrol, ville den ikke have ført til, at "brandforsøget var afværget, eller at brandens konsekvenser havde været væsentligt mindre alvorlige".

I øvrigt er det slet ikke bevist, at Søfartsstyrelsen vidste, at færgen var gået i rute, skriver advokaterne.

Og endelig fremstår kravet om de 450.000 kroner "under hensyn til karakteren af de påståede krænkelser åbenbart forkert", hedder det.

/ritzau/