Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Teheran, 20/06/2026 - 15:48

Iran melder om lukning af Hormuz - Vance afviser

Ifølge Irans øverste militærkommando er israelske angreb mod Libanon et brud på forståelsesdokument.

Zohra Bensemra/Reuters

Af: /ritzau/

Irans øverste militærkommando siger lørdag, at Hormuzstrædet vil blive lukket på grund af israelske angreb i Libanon.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Militærkommandoen oplyser, at USA har brudt første punkt i forståelsesdokumentet mellem parterne, der handler om en afslutning af krigen "på alle fronter".

- Det meddeles hermed, at Hormuzstrædet vil blive lukket for skibstrafik, lyder det i en melding fra den iranske militærkommando ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Dette er første skridt som svar på fjendens løftebrud, og hvis aggressionen fortsætter, vil yderligere skridt blive planlagt og taget for at tvinge fjenden til at holde sig til sine forpligtelser.

USA's vicepræsident, J.D. Vance, afviser i en første udtalelse ifølge Fox News meldingen og siger, at "der ikke er bevis på", at Iran lukker strædet.

En talsmand for Irans udenrigsministerium siger ifølge Reuters, at hvis øvrige parter ikke overholder deres del af aftalen, vil den overordnede aftale være "i problemer".

Iran har ikke underskrevet en aftale, der så ikke vil blive fulgt. Den iranske tilgang er "forpligtelse for forpligtelse", tilføjer talsmanden.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek