Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 23/02/2026 - 13:08

Regeringen vil bruge 15 milliarder kroner på kystbeskyttelse

Der skal blandt andet bygges diger og højvandsmure, som kan sikre kystbyer mod eksempelvis stormfloder.

Af: /ritzau/

Store mængder vand i sommerhuse, ødelagte veje og oversvømmelser i kystbyerne. En stormflod kan forårsage store skader, og Danmark skal være bedre rustet til eksempelvis stormfloder i fremtiden.

Derfor vil regeringen afsætte knap 15 milliarder kroner fra 2029-2040 til kystbeskyttelse.

Det fremgår af udspil til ny klimatilpasningsplan.

Pengene skal blandt andet gå til at bygge diger, højvandsmure samt en anden form for beskyttelse ved kyster, hvor der er "en væsentlig risiko for oversvømmelse i hele Danmark".

I 2023 præsenterede regeringen en første klimatilpasningsplan, hvor der var afsat 1,3 milliarder kroner til at "sikre vores kyster, byer, boliger og infrastruktur".

/ritzau/

TjekDet - faktatjek