København, 31/08/2024 - 13:41
FAKTA: Sådan er Danmarks medaljer kommet i hus ved para-OL
Danmark er oppe på tre medaljer ved para-OL efter Martin Black Jørgensens bronzemedalje i ti meter luftriffel.
Kacper Pempel/Reuters
Af: /ritzau/
Parasport Danmark har en målsætning om otte danske medaljer ved de paralympiske lege i Paris, og foreløbig har Danmark vundet tre. Få overblikket over den danske medaljehøst her:
Guld:
* Alexander Hillhouse gav torsdag 29. august Danmark en perfekt start på legene. I sin foretrukne disciplin, 100 meter butterfly, var parasvømmeren den klart stærkeste og satte tilmed paralympisk rekord i S14-klassen med vindertiden 54,61 sekunder.
Sølv:
* Foreløbig ingen.
Bronze:
* På andendagen af de paralympiske lege sørgede veteranen Lisa Kjær for en dansk bronzemedalje i taekwondo. Den 46-årige dansker rev korsbåndet over i april, men var alligevel i stand til at måle sig med eliten. Hun tabte sin kvartfinale, men da hendes franske overkvinde kom i finalen, fik taekwondokæmperen fra Ry en chance mere, og den udnyttede hun til at tage bronze.
* Lørdag 31. august skød Martin Black Jørgensen sig til bronze i ti meter luftriffel i SH1-klassen. Danskeren lå med langt fremme gennem hele konkurrencen i Chateauroux, men sjællænderen kiksede og leverede sit dårligste skud, da han skulle sikre en plads i top-2.
/ritzau/