Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Taipei, 06/08/2022 - 03:13

Taiwan affyrer nødblus for at skræmme syv droner og fly

Østatens forsvarsministerium oplyser, at droner og et uidentificeret fly fløj over to afsidesliggende øer.

Af: /ritzau/

Taiwan har sent fredag affyret nødblus for at advare syv droner og et fly, der fløj over østatens afsidesliggende øer Kimnen og Matsu.

Det oplyser Taiwans forsvarsministerium lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er tale om et uidentificeret fly.

Ifølge ministeriet er militæret i højt alarmberedskab begge steder, som ligger tæt på Kinas kyst.

Det sker efter, at i Kina i denne uge startede en stor militærøvelse nær Taiwan som modsvar på formanden for Repræsentanternes Hus i USA Nancy Pelosis besøg i østaten.

Kinas østlige militærkommando sagde torsdag, at man havde udført langdistance-præcisionsangreb i visse områder i den østlige del af Taiwanstrædet, som ligger mellem Taiwan og det kinesiske fastland, som en del af øvelserne.

Taiwans forsvarsministerium oplyste, at Kina har sendt flere ballistiske missiler mod vandet omkring det nordøstlige og sydvestlige Taiwan.

Også flere kinesiske kamp fly er fløjet tæt på den sølinje, der ligger i midten af Taiwan strædet, der er havet mellem Taiwan og Kina.

Efter Nancy Pelosis besøg har Kina indført sanktioner mod den amerikanske politiker.

Pelosi er den mest højtstående politiker fra USA, som har besøgt østaten i 25 år. Hendes besøg har vakt vrede i Beijing, som mener, at Taiwan hører under Kina.

Det mener USA officielt også, men Kina ser Pelosis besøg som en slags legitimering af Taiwan, der betragter sig som selvstændigt.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek