Selv om det er 14 år siden, at en gruppe tidligere statsløse palæstinensere stævnede de danske myndigheder, er det først nu, at sagen er ved at nå sin ende i retssystemet.

Mandag kommer sagen for Højesteret, som skal vurdere, om de 22 tidligere statsløse fik forsinket dansk statsborgerskab, og om de har ret til en godtgørelse.

Sagen blev rejst i kølvandet på den såkaldte Statsløsesag, hvor det i 2011 blev afsløret, at statsløse palæstinensere i strid med konventioner havde fået afslag på at få dansk statsborgerskab.

Længe lå de 22 sagsøgeres sag ligget i dvale i retssystemet, mens de ventede på, at sagen blev gransket i Statsløsekommissionen.

Dernæst måtte de afvente, at først landsretten og dernæst Højesteret i 2018 afgjorde en lignende sag om nogle andre tidligere statsløses erstatningskrav.

Og da deres sag i 2021 og 2022 var blevet behandlet over fem retsmøder i Østre Landsret, opstod et nyt bump på vejen.

For da landsrettens dommere sad og voterede, hvad dommen skulle være, opdagede den ene, at vedkommende var inhabil.

Så måtte sagen gå om, og der skulle findes nye datoer.

I foråret 2025 blev landsretten igen sat med et nyt dommerpanel, og 28. maj var dommen klar. Kun tre ud af dengang 33 sagsøgere fik tildelt en godtgørelse på hver 10.000 kroner.

22 af dem - alle personer, som fik afvist godtgørelse - har taget sagen videre til Højesteret.

Her lyder det samlede krav på 500.000 kroner.

- Sagsøgerne protesterede imod, at sagen skulle sættes i bero, men det skete alligevel. Og det er også derfor, at vi står her nu i 2026 med en sag, der skulle være blevet afgjort sammen med de andres, siger advokat Christian F. Jensen.

Han er stærkt kritisk over for den lange tid, som det har taget at nå igennem Østre Landsret som første instans.

- Måden, som denne sag er blevet behandlet på i landsretten, er en skamplet mere på det danske retssystem, siger advokaten og tilføjer:

- Der sker jo det, at borgerne bliver kørt trætte, og myndighederne har ikke den udfordring.

Sagen om de statsløse palæstinensere blev afsløret i begyndelsen af 2011, og i foråret samme år blev Birthe Rønn Hornbech fyret som integrationsminister.

Statsløsekommissionen blev nedsat, og i 2015 lå konklusionen klar.

I årevis administrerede Danmark i strid med internationale konventioner, fordi man ikke havde efterlevet statsløses ret til lempeligere adgang til dansk statsborgerskab.

I den sag, som nu skal for Højesteret, skal dommerne vurdere, om der kan være sket brud på konventionens artikel 8 og 14, der handler om henholdsvis retten til familieliv og et forbud mod diskrimination.

Det afviste landsretten sidste år, var tilfældet.

I Højesteret skal det også vurderes, om kravene kan være forældet.

Ritzau har været i kontakt med Udlændinge- og Integrationsministeriet, men ministeriet afviser at kommentere verserende retssager.

Højesterets dom ventes senere på måneden.

/ritzau/