Når en række unge mennesker tjekker ind på det luksuriøse "Paradise Hotel" i Mexico, handler det om at finde en partner, så man kan fortsætte i kampen om pengepræmien på 500.000 kroner.

Ud over spillet havde programmerne gennem mange år garanti for store dramaer, vilde fester og ikke mindst Rikke Gøransson som vært.

Fra hun var blot 20 år gammel, styrede hun showet de følgende 15 år, indtil Viaplay i 2022 foretog nogle drastiske ændringer.

- Jeg blev nærmest taget af, fordi de skulle til at lave en woke udgave. Det skulle jeg ikke være en del af, fortæller Rikke Gøransson i dag.

Realityprogrammet blev omdøbt fra "Paradise Hotel" til slet og ret "Paradise", som ifølge Viaplay skulle være mere tidssvarende.

De indførte kønsneutralitet, enkeltsenge og nye temauger, som skulle behandle emner og dilemmaer, der tydeligere afspejler nutiden, lød det.

Værterne blev i stedet Olivia Salo og Emil Olsen, og Rikke Gøransson tjekkede så at sige ud.

- Jeg vil ikke sige, at det var en fælles beslutning. Det var mere den ene part end den anden. Men nu er jeg ret glad for, at jeg ikke lavede det, siger den 39-årige vært i dag og fortsætter:

- Det havde også været lidt underligt, når det koncept, jeg havde været en del af i så mange år, lige pludselig forandrede sig så drastisk.

Der blev kun lavet to sæsoner af "Paradise", før Viaplay i 2023 selv mente, at de havde "dummet sig".

Det nye format levede ikke op til seernes forventninger, lød det.

For Rikke Gøransson betød det, at hun fik muligheden for at vende tilbage som vært.

- Det var jo overhovedet ikke meningen, at jeg skulle lave det igen. Jeg var færdig med det. Jeg tænkte, at jeg skulle lave alt muligt andet, fortæller Rikke Gøransson.

Sideløbende med værtsjobbet uddannede Rikke Gøransson sig til psykoterapeut. Men selv om hun i en periode ikke var vært på "Paradise Hotel", forblev hun på Viaplay. Her lavede hun dokumentarserien "Hvorfor skal Rikke være smuk?", som satte fokus på skønhedsidealer.

Hun vil gerne lave flere lignende dokumentariske programmer i fremtiden.

- Jeg skal forhåbentlig ikke kun lave "Paradise Hotel" i min karriere, siger Rikke Gøransson.

Lige nu er det dog netop i realityprogrammet i Mexico, at Rikke Gøransson lægger sit fokus.

Selv om den erfarne vært var tilbage igen fra sæson 19, holdt man i starten fast i nogle af de tiltag, der i højere grad skulle afspejle tiden. Som at man for eksempel fortsat kunne danne par med deltagere af samme køn.

- Det var svært for mig, lige da jeg kom tilbage, at der ikke skulle være fokus på køn, siger Rikke Gøransson om de første sæsoner tilbage i værtsrollen.

- Det er jo lige så meget også et datingshow, synes jeg. Det er jo spændingen mellem en dreng og en pige, og det er sådan, at hele matrixen er bygget op.

- Det var svært at tage noget, som var bygget til én ting, og prøve at omdanne det til noget andet. Det spænd gik ikke så godt, mener hun.

I sæson 21 fik man så de kønnede konkurrencer om Mr. og Miss Paradise tilbage, ligesom at deltagerne igen skulle danne par med en af modsatte køn.

Rikke Gøransson ser dog alligevel, at programmet har udviklet sig i takt med tiden og samfundets kultur.

- Jeg tror også, at programmet ligesom vores samfund har haft brug for at stramme op. At få tydeliggjort nogle grænser i vores adfærd, siger Rikke Gøransson og understreger:

- Jeg synes, at det er godt, at programmet gennemgik den udvikling, men jeg er bare glad for, at det ikke døde helt, siger Rikke Gøransson.

I dag lægger man også meget vægt på at fremlægge retningslinjer for deltagernes opførsel.

- Jeg tror slet ikke, at folk er klar over, hvor meget arbejde der bliver lagt i at passe på de her unge mennesker. Det vigtigste er, at de har det godt, siger Rikke Gøransson og uddyber:

- Det er jo ikke bare for at lave godt tv. Vi kan jo godt lide de mennesker, der er med.

- Generelt set opfører deltagerne sig meget pænere over for hinanden, end de gjorde, da jeg var vært i starten, fortæller hun.

Optagelserne af den 22. sæson har været helt anderledes end alle de andre, Rikke Gøransson har stået i spidsen for.

Hun har nemlig både sin lille datter, Rio, og sin forlovede, Bruno, med sig over Atlanten.

Den i dag 39-årige tv-vært ved endnu ikke, hvor længe hun vil blive ved med at lave programmet, som har været en del af hendes liv, siden hun selv var med som deltager i tredje sæson, som blev sendt i 2007.

- Jeg troede, at det var slut. Og nu er jeg på vej igen. Jeg har altid sagt: "Så længe det er sjovt at lave, og så længe folk vil have mig". Det er jo også det, det handler om, siger Rikke Gøransson.

/ritzau/

Loretta Swit, som i over et årti spillede militærsygeplejersken "Hot Lips" - også kendt som major Margaret Houlihan - i den populære amerikanske tv-serie "M*A*S*H", er fredag død i en alder af 87 år.

Swit døde i sit hjem i New York City.

Hun formodes at være død af naturlige årsager, oplyser hendes presseagent, Harlan Boll.

Loretta Swit var en af hovedkræfterne i komedieserien om de amerikanske soldater i Korea-krigen, som blev en af de mest succesfulde og roste serier i amerikansk tv-historie.

Den rullede over skærmen fra 1972 til 1983.

Swit modtog to Emmy-priser for bedste kvindelige birolle og ti nomineringer for sin rolle som "Hot Lips" - en passioneret og hårdfør men også sårbar og patriotisk sygeplejerske med en karriere i hæren.

Hun medvirkede i næsten alle seriens mere end 250 afsnit, herunder også det sidste afsnit, der ved seriens afslutning i 1983 blev det mest sete afsnit i tv-historien.

Serien var baseret på virkelige oplevelser fra en hærkirurg, som skrev bogen "MASH: A Novel About Three Army Doctors" i 1968, samt Robert Altmans sorte komediefilm fra 1970 med samme navn.

Foruden Loretta Swit spillede skuespillere som Alan Alda og Mike Farrell nogle af seriens hovedkarakterer.

- Allerede mens vi optog, vidste vi, at det var noget helt særligt, sagde Swit i et interview med Fox News i 2017.

- Symbiosen, kammeratskabet, kærligheden og respekten vi havde for hinanden.

Ud over at være skuespiller var Loretta Swit også kendt som vegetar og dyreværnsaktivist.

Hun etablerede sin egen organisation, der arbejdede for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

/ritzau/Reuters

Når du køber brugte varer af en privat sælger, anbefaler jurist Martin Bruun, at du indgår en aftale med sælger, der indeholder følgende:

* Hvad der købes.

* Hvad prisen er.

* Hvad produktet skal kunne.

* Hvilke elementer af produktet, der ikke virker.

* Hvornår produktet skal leveres.

* Hvordan produktet skal leveres.

* Om der er fortrydelsesret, og i så fald hvor længe den varer.

Kilde: Martin Bruun, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Hvis du har brug for en ny mobiltelefon eller et par pæne sko til en særlig lejlighed, kan du ofte spare en del penge ved at købe brugt.

Men hvilke rettigheder har man egentlig, hvis man ikke er tilfreds med det produkt, man har købt på et af sommerens loppemarkeder eller på en online salgsplatform for brugte ting?

Ifølge Martin Bruun, som er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, er der flere ting, man skal være opmærksom på, og det er ikke altid lige let at finde rundt i.

Når man foretager forbrugerkøb - altså med en virksomhed - har man via lovgivningen nogle forbrugerbeskyttelsesregler, der ikke kan tages fra en.

Og virksomheden kan ikke ikke lave en aftale med dig, hvor du fraskriver dig rettighederne.

Det gælder blandt andet 14 dages fortrydelsesret på onlinekøb, to års reklamationsret og leveringsdato.

Men man er kun forbruger, når man handler med en erhvervsdrivende.

Så man kan godt sløjfe de gængse rettigheder, når man køber af private, og de almindelige forbrugerbeskyttelsesregler gælder kun, hvis parterne aftaler det.

Og her opstår en problematik.

- Når du handler på for eksempel Den Blå Avis eller på et loppemarked kan det være svært at vurdere, om man handler med en privatperson eller en erhvervsdrivende.

- For man ved ikke, om en person bare har stillet en bod op denne søndag, eller om han gør det hver eneste dag som en del af en forretning, siger Martin Bruun.

En udfordring ved køb på loppemarkeder er også, at det kan være svært at finde frem til sælgeren igen, hvis man er utilfreds med det købte produkt. Han anbefaler, at man altid anskaffer sig sælgers kontaktoplysninger.

Derudover kan det være svært at gennemskue, om den givne hjemmeside er sælgeren af produktet, eller om den bare formidler salget for en bagvedliggende privat sælger.

- Så når man køber af private, stiller det nogle højere krav til en som køber. Hvis rettighederne betyder noget for en, er man nødt til at aftale de her rettigheder, siger seniorjuristen.

Køber du noget i en tøjbutik, er du ikke forpligtet til at kigge nøje efter små fejl på varen.

Han påpeger dog, at der i flere private handler aftales, at det er "købt som beset", hvilket betyder, at køber erklære sig indforstået med produktets tilstand.

Og hvis man så senere opdager, at der er to store huller i ens nyanskaffede lædersko, så er det bare ærgerligt.

Gennem købeloven vil man altid være beskyttet, hvis den købte vare har mangler. Forskellen er bare, at hvis du reklamerer til en butik, så kan du tage det til Forbrugerklagenævnet.

Stejler en privat sælger over din reklamation, er du nødt til at gå til en domstol.

- Så selv om du har rettigheder, når du handler med private, er det mega bøvlet at håndhæve dem, siger Martin Bruun.

Så hvis produktet ikke har kostet det hvide ud af øjnene, orker man måske ikke at håndhæve rettighederne.

Er du i tvivl om, hvorvidt den vare, du overvejer at købe, virker, anbefaler han som udgangspunkt, at man holder sig fra den. Men er den lave pris alligevel en kende for fristende, bør du som minimum aftale dine rettigheder som køber.

/ritzau fokus/