DR-værten Josefine Høgh står endnu en gang i spidsen for Danmarks Indsamling. Men næste år får hun en ny vært ved sin side.

Hun flankeres af musikeren JJ Paulo, som ifølge den erfarne vært kommer med en vidunderlig, smittende energi og sit store hjerte for sagen.

Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

Pengene, som indsamles til showet 31. januar i Arena Næstved, går til målrettede humanitære indsatser for børn i nød i Somalia, Sudan, Sydsudan, Uganda, Afghanistan, Etiopien, Irak, Yemen, Syrien og Libanon.

Projekterne er styret af 12 humanitære organisationer, herunder Røde Kors, Unicef og Børns Vilkår, og det er ligeledes de 12 humanitære organisationer, der står bag Danmarks Indsamling.

I forbindelse med den kommende indsamling har JJ Paulo for nylig besøgt et projekt i Uganda for flygtninge fra Den Demokratiske Republik Congo.

- Det er en stor ære for mig, at jeg skal være vært sammen med Josefine Høgh. Jeg er både stolt og dybt rørt, særligt nu hvor jeg netop er kommet hjem fra Uganda og har mødt nogle af de mennesker, vi samler ind til, siger JJ Paulo i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Det har gjort mig mere motiveret end nogensinde før til at gøre alt, hvad jeg kan, for at vi sammen kan samle så mange penge ind som muligt.

JJ Paulo har tidligere været en del af Danmarks Indsamling.

Til årets indsamling, som blev afholdt i februar, havde han sammen med musikeren Mads Langer skrevet nummeret "All We Need (Lete Ambo)".

Danmarks Indsamling 2026 kan ses direkte på DR1 og DRTV lørdag 31. januar 2026 fra klokken 19.00.

/ritzau/

Der bliver endnu mere plads at boltre sig på under trækronerne i Bøgeskoven i Skanderborg.

Smukfest udvider festivalpladsen med 13.000 kvadratmeter.

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

Indholdschef Trine Bang kalder det et ambitiøst skridt ind i fremtiden.

- Med de nye tiltag i 2026 forstærker vi alt det, der gør Smukfest til Smukfest, og samtidig giver vi endnu mere plads og endnu bedre rammer for oplevelser, ophold og fællesskab. Den nye festivalplads er en milepæl i fremtidssikringen af Danmarks smukkeste festival, siger hun i pressemeddelelsen.

Den scene, der hedder Månen, flyttes til der, hvor den nuværende Hood-scene ligger.

Med flytningen af Månen åbner der sig et område, som fremover skal fungere som et torv med siddepladser og rolige mødesteder.

Flytningen af Månen-scenen betyder, at Hood-scenen ikke genopstår i 2026, oplyser Smukfest.

Smukfest har allerede annonceret, at der næste år kommer en ny scene kaldet Ekko - dedikeret til elektroniske toner - der skal rejses i et nyt område af Bøgeskoven.

Smukfest har tidligere haft store elektroniske artister som Avicii, David Guetta og Martin Garrix på plakaten. Og Ekko skal spille op til flere store nattefester, lyder det fra festivalens programchef, Mikkel Xavier.

- Vi har længe ønsket at give den genre sit eget hjem - et sted, hvor magien ikke bare kan opstå, men vokse sig endnu større, siger han i pressemeddelelsen.

Festivalen ved Skanderborg finder sted næste år fra 2. til 9. august.

På plakaten er allerede annonceret verdensstjerner som Robbie Williams og Lewis Capaldi og danske navne som D-A-D, Lukas Graham og Poul Krebs.

/ritzau/

* Din husforsikring dækker som udgangspunkt vandskader på ejendommen som følge af skybrud. Men der skal være tale om så kraftigt et skybrud, at vedligeholdte afløbssystemer uden tilstopninger ikke kan aflede vandet.

* Oversvømmelser fra hav, fjord, søer og vandløb er altid undtaget fra forsikringen.

* Vandskader, der skyldes, at regnvand siver ind gennem revner eller utætheder, er som hovedregel undtaget, medmindre du har en udvidet vanddækning i den forsikringsaftale.

* Det samme gælder for grundvand, der trænger ind gennem kældervæg eller kældergulv. 

Kilder: Videncentret Bolius, klimasikring.dk.

/ritzau fokus/

Klimaforandringerne bringer vildere og vådere vejr med sig, og det øger blandt andet risikoen for oversvømmede kældre og andre dyre fugtskader.

Alligevel er klimasikring tilsyneladende ikke noget, der fylder synderligt meget for landets boligejere.

I en ny undersøgelse, som forsikringsselskabet If har lavet blandt 1189 danskere, svarer hver tredje af de adspurgte, at de slet ikke har gjort noget for at klimasikre hjemmet.

- Vi er overraskede over, hvor mange der ikke har lavet nogen foranstaltninger overhovedet på deres ejendom for at minimere risikoen for vejrskade. Det er alligevel 36 procent, der slet ikke har gjort noget, siger Helene Ibsen, der er boligchef hos If.

Ifølge hende kræver det ikke nødvendigvis en kæmpe indsats at værne huset mod for eksempel massiv regn.

- Vi kan se, hver gang vi har en større vejrbegivenhed, at det er sådan nogle helt simple ting, som at man ikke har renset tagrender, der betyder enormt meget for, om man får vand ind eller ej, fortæller Helene Ibsen.

Hun råder derfor alle husejere til løbende at rense tagrenderne og holde øje med, om tagbrønde og kloakker virker, som de skal.

For dig, der bor i byen, kan det være særligt relevant at investere i et højvandslukke, der lukker af for tilbageløb af kloakvand ude fra villavejen.

Når den fælles kloak bliver for fyldt, er der nemlig risiko for, at vandet finder vej til netop din kloak, og så kan du pludselig stå med kloakvand i kælderen.

- Inde i byen er der ikke særlig mange steder, hvor vandet får naturligt afløb ned i jorden. Ude på landet tager markerne meget af vandet. Men i byen er der asfalt og fliser overalt, og det belaster kloakkerne ekstra meget, forklarer Helene Ibsen.

I både byer og på landet kan husets have være med til at beskytte huset mod oversvømmelse.

- Mange fjerner store træer for at få mere sol på grunden, men træer tager faktisk rigtig meget vand. Vi har set eksempler på, at man har fjernet et stort træ, og at der efterfølgende er sket oversvømmelse af kælderen, fortæller boligchefen.

En anden tendens er, at husejere gerne lægger terrasse hele vejen rundt om huset. Det kan også gøre det sværere for vandet at slippe væk.

- Her skal man sørge for, at belægningen ligger med fald væk fra bygningen, så vandet ikke trænger ind.

Derudover spiller alderen på huset ind, når det gælder risikoen for fugtskader. Før 1972 var der ikke lovkrav om, at ejendomme skulle fugtsikres, og derfor kan der være behov for, at du gør noget ekstra for at holde det tørt.

Det kan være ved at anlægge et omfangsdræn, som leder vand væk.

/ritzau fokus/