København, 22/04/2025 - 14:58
Aalborg har pirathatten i hånden og beder igen fans om penge
Hvis ikke fans og kreditorer hjælper, må de leve med, at Aalborg Pirates ikke spiller i toppen af ligaen.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Aalborg Pirates er havnet i et økonomisk morads, og ishockeyklubben er nu igen ude at bede fans og sponsorer om penge og kreditorer om gældseftergivelse.
Den seneste tur med hatten i hånden blev iværksat mandag aften med et Facebook-opslag, der mildest talt har fået hård medfart.
I første udgave af opslaget kom man nemlig til at opstille et frygtscenarie, hvor Aalborg Pirates uden nye penge fra fans og kreditorer "må helt ned og spille på samme niveau som for eksempel Rødovre har gjort det i flere år".
Det fik kommentarsporet til at stå i flammer, da mange så det som en hån af Rødovre Mighty Bulls, der i de fleste sæsoner ligger sidst i Metal Ligaen.
- Det var ikke tænkt som en kritik af Rødovre. Selvfølgelig skal man ikke hænge andre klubber ud. Det var for dårligt, og vi lægger os fladt ned, siger direktør Martin Grønning dagen derpå.
Opslaget blev redigeret, og en undskyldning til Rødovre blev forfattet i et nyt opslag. Men den uheldige kommunikation angående Rødovre var ikke det eneste, der provokerede flere Aalborg Pirates-fans.
Det er nemlig ikke første gang, at klubben gør sig forhåbninger om at gribe i fansenes lommer. Det er nu sket fire gange, siden skandalen om Lars Laursen så dagens lys for cirka et år siden.
Da kom det frem, at den nu forhenværende direktør havde fiflet med regnskaberne, og at hullet i kassen var større end antaget. Det seneste regnskab viste et minus på over fem millioner kroner og en negativ egenkapital på knap 1,7 millioner kroner.
Aalborg Pirates lånte derfor 3,2 millioner kroner af unavngivne kreditorer, og den gæld vil man gerne have hjælp til at betale af på. Og i den bedste af alle verdener får man kreditorerne til at eftergive gælden.
Der er ikke tale om, at Aalborg Pirates er lukningstruet. Det handler blot om, hvilket niveau klubben skal køre videre på. Ikke desto mindre kan Martin Grønning godt forstå, at fansene er trætte af den samme sang.
- Det er træls for alle, at nogen skal spytte i kassen. Men man rækker ud, når man har brug for hjælp. Hvis vi bare lod stå til og ikke rakte ud, ville det også få konsekvenser. Vi tvinger ikke nogen til at støtte. Det er en opfordring, fordi det kan løse sig på den måde, siger direktøren.
Han mener ikke, at man med sine udmeldinger lægger ansvaret for klubbens økonomi over på fansene. Han mener bare, at klubben siger tingene, som de er, og hvis der ikke kommer penge i kassen, må fansene indstille sig på et lavere sportsligt blus.
Han blev ansat efter balladen i april sidste år og var ikke med, da der blev lagt budget for det igangværende regnskabsår. Et budget, som overvurderede klubbens evne til at skabe indtægter.
- Vi har ikke levet op til det budget, der blev lagt. Vi har ikke gentegnet nok sponsorater, og vi har ikke solgt nok nye sponsorater. Så giver man underskud, og det vil vi gerne have folk til at hjælpe med at dække, siger Martin Grønning, der ikke vil afsløre, hvor stort minusset er i det kommende regnskab.
Spørgsmål: Det er en bestyrelse, der har drevet klubben i nogle år. Burde bestyrelsen ikke have en idé om, hvad det koster og kræver at drive en ishockeyklub på topniveau?
- Jo, det kan man sige, siger Martin Grønning uden at uddybe yderligere.
Aalborg Pirates lover dog, at det nu er sidste gang, man beder om penge.
- Man er nødt til at have tillid til, at nu har vi regnet rigtigt. Nu har vi mere indsigt i, hvad der sker i forretningen, siger Martin Grønning.
Det ultimative mål med at komme af med gælden på 3,2 millioner kroner er at gøre klubben attraktiv for nye investorer. Den nuværende ejerkreds er nemlig ikke villig til at spytte penge i kassen, så derfor skal nye ejere på banen.
- Det handler om at få tilført kapital, så klubben kan komme i en fornuftig situation, siger Martin Grønning.
Ifølge direktøren vil det ikke nødvendigvis være jordens undergang at begynde en smule forfra.
- Det er da også en løsning. Men uanset om man driver ishockey på top- eller bundniveau, så er man nødt til at kortlægge økonomien. Og det er mest fornuftigt at lægge et budget, der passer til vores økonomi, siger han.
/ritzau/
