Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 31/10/2024 - 15:45

Styrelse overtager medarbejdere fra lukket adoptionsbureau

Medarbejdere fra det tidligere adoptionsbureau DIA bliver fredag overdraget til Ankestyrelsen.

Af: /ritzau/

Medarbejdere fra Danmarks tidligere eneste adoptionsbureau, Danish International Adoption (DIA), får fra fredag ny arbejdsplads.

Ankestyrelsen overtager medarbejderne fra DIA, i forbindelse med at styrelsen også overtager adoptionsformidlerens opgaver, efter at DIA tidligere har meddelt, at det lukker.

Det skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Medarbejderne er onsdag og torsdag blevet orienteret af Ankestyrelsen om nærmere omstændigheder omkring overdragelsen.

- Styrelsen ser frem til at byde medarbejderne velkommen og få glæde af deres kompetencer og store erfaring med adoptionsområdet, skriver styrelsen.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek