København, 23/03/2026 - 20:17
Bang & Olufsen nedjusterer sine forventninger
B&O nedjusterer forventningerne til væksten i omsætning fra mellem 1 og 5 procent til mellem -3 og 0 procent.
Af: /ritzau/
Bang & Olufsen nedjusterer sine forventninger, efter at omsætningen i tredje kvartal af virksomhedens regnskabsår ligger lavere end forventet.
Det skriver selskabet i en regnskabsmeddelelse.
Omsætningsvæksten forventes nu at ligge mellem -3 og 0 procent. Forventningen lå tidligere på mellem 1 og 5 procent.
Virksomhedens foreløbige omsætning i tredje kvartal lyder på 621 millioner danske kroner. Det svarer til en stigning på en procent sammenlignet med samme periode sidste år.
/ritzau/




