København, 30/11/2025 - 14:26
30 brandfolk er til stede på Rådhuspladsen efter meldinger om røg
Der var meldinger om gaslugt og nu røglugt på Scandic Hotel i det centrale København. Beredskab er til stede.
Af: /ritzau/
Hovedstadens Beredskab er talstærkt til stede ved Scandic Palace Hotel på Rådhuspladsen i København efter meldinger om røglugt.
Det oplyser vagthavende operationschef Peter Ørnbo til Ritzau.
- Vi fik en telefonmelding om gaslugt. Kort efter går brandalarmen derude, siger han.
Det skyldes formentlig, at en person har trykket på brandtryk-knappen, der skal alarmere i tilfælde af brand.
Otte køretøjer og omkring 30 brandfolk er til stede, oplyser beredskabet.
/ritzau/




