København, 06/06/2025 - 13:41
Politiet kan snart få nyt DNA-værtøj til at opklare drabssager
Fredag er der rejst tiltale mod mand, som mistænkes for drabsforsøg på 11-årig. DNA-redskab er brugt i sagen.
Af: /ritzau/
Hvis politiet får lov til at bruge genetisk slægtsforskning som et efterforskningsredskab, vil det føre til flere opklaringer.
Det vurderer lektor Mikkel Meyer Andersen, der forsker i matematisk og statistisk vurdering af DNA-beviser ved Aalborg Universitet.
- Ud fra et statistisk synspunkt bør det føre til flere opklaringer i kriminalsager, siger han.
I næste uge skal Folketinget stemme om at give politiet mulighed for at bruge genetisk slægtsforskning - et DNA-redskab - i efterforskningen.
Her er der lagt op til, at det kun må bruges i forbindelse med alvorlige forbrydelser, der tæller drab, grov vold og voldtægt. Det må altså ikke bruges til at opklare et indbrud.
Politiet må i dag kun benytte sig af familiesøgning - eller såkaldt slægtskabssøgning - når de skal forsøge at finde frem til en mulig gerningsmand.
Med familiesøgning kan man typisk kun finde helt nære slægtskaber.
- Men med genetisk slægtsforskning kan man nå meget længere ud - helt ud til personer, der deler tip-tip-oldeforældre, siger Mikkel Meyer Andersen.
DNA-redskaberne er fredag blevet aktualiseret, efter at der er rejst tiltale mod en 57-årig mand, som mistænkes for at have voldtaget og forsøgt at dræbe en 11-årig pige.
Overfaldet på pigen fandt sted på Bøtø Strand den 4. august 1999.
Familiesøgning sporede politiet ind på den 57-årige, der har været varetægtsfængslet siden december.
Slægtskabssøgning har også været nøglen i par andre efterforskninger af ældre alvorlige sager.
Mediet Videnskab.dk har tidligere skrevet, at der i det danske lovforslag om genetisk slægtsforskning er lagt op til, at politiet skal kunne søge i de private databaser GEDmatch Pro og FamilyTreeDNA.
Det er databaser, hvor brugerne - modsat ved andre databaser - skal give samtykke til, at deres dna gerne må bruges af politiet i efterforskninger.
- Men der vil fortsat være et etisk dilemma i, at samtykket så også kan komme til at gælde for vedkommendes familiemedlemmer, der deler noget af den pågældendes dna-profil.
/ritzau/