Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/02/2026 - 12:21

Ung syrer slipper ikke for udvisning i sag om grov vold

En syrisk mand skal udvises af Danmark, selv om han var mindreårig på tidspunktet for voldsepisode.

Af: /ritzau/

En ung mand med syrisk statsborgerskab skal udvises af Danmark med indrejseforbud i seks år i en sag om grov vold.

Højesteret har mandag således valgt at stadfæste en dom fra Vestre Landsret fra marts sidste år.

Det skriver retten på sin hjemmeside.

Manden blev dømt til udvisning i Vestre Landsret 11. marts sidste år for grov vold begået som 16-årig, men han valgte at anke landsrettens afgørelse om udvisning.

I forening med andre udøvede han vold mod en dengang 14-årig dreng på forskellige lokationer i Horsens.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek