Pnom Penh, 13/07/2025 - 12:40
Røde Khmerers tortur- og drabssteder bliver verdensarv
To fængsler og drabsmarker blev brugt til undertrykkelse under De Røde Khmerer. Nu er de Unesco-verdensarv.
-Str/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Cambodja markerer søndag med ceremonier, at flere af De Røde Khmerers tortur- og henrettelsessteder er blevet optaget som verdensarv.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det er Unesco - FN's Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur - der har optaget stederne på sin liste over verdensarv.
Der er tale om Tuol Sleng-fængslet, Choeung Ek-drabsmarkerne og M-13-fængslet.
Ceremonierne skal markere, at steder, som engang blev brugt til undertrykkelse, nu skal give mulighed for eftertanke.
- Dette er en model for verden, som viser Cambodjas lange kamp, forsoningen, den nationale enhed, siger den fungerende cambodjanske kulturminister, Hab Touch, ifølge Reuters.
Det var fredag, at Unesco under en samling i Paris erklærede drabsmarkerne og de to fængsler for "cambodjanske mindessteder - fra centre for undertrykkelse til steder med fred og refleksion".
De Røde Khmerer var en kommunistisk bevægelse, der sad ved magten i Cambodja fra 1975 til 1979.
Khmererne var ledet af Saloth Sar, der er bedre kendt som Pol Pot.
Mellem 1,7 og 2,2 millioner mennesker anslås at have mistet livet under styret, enten på grund af sult, udmattelse og sygdom eller tortur og henrettelser.
Et af stederne på listen er Tuol Sleng-folkedrabsmuseet, som var et uddannelsessted, der blev omdannet til et berygtet fængsel.
I fængslet kendt som S-21 blev omkring 15.000 mennesker indespærret og tortureret, skriver nyhedsbureauet AFP.
Chum Mey, som er en af blot en håndfuld overlevende, erklærer sig over for AFP "henrykt" over, at stedet nu bliver verdensarv.
Han sælger i dag sine erindringer. Han fortæller, at han blev slået, sultet og fik elektriske stød.
- Unesco-optagelsen minder mig om torturen, siger han.
Verdensarvslisten blev oprettet i 1972 af Unesco og har som mål at beskytte verdens uerstattelige kultur- og naturarv. Optagelse indebærer et ansvar for at sikre stederne for eftertiden.
Stater kan selv komme med forslag til Verdensarvskomitéen, der holder årlige møder. Der føjes cirka 25-30 steder til listen hvert år efter en række kriterier.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er de seneste cambodjanske udpegninger blandt de første i verden med forbindelse til nylige konflikter.
Også koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau er verdensarv.
/ritzau/