Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/09/2026 - 17:37

Rumænsk politi anholder fire i drabssag fra Gudenåen

Politiet i Danmark har udstedt europæiske arrestordrer på fire mænd, som nu er anholdt i Rumænien.

Af: /ritzau/

Politiet i Rumænien har anholdt fire personer, som er mistænkt i forbindelse med drabet på en mand, der blev fundet død i Gudenåen nord for Silkeborg den 24. august.

Det oplyser rumænsk politi torsdag i en pressemeddelelse skriver TV Midtvest.

Det fremgår af pressemeddelelsen, at de fire mænd er i alderen 22 til 31 år.

Det var en 37-årig rumænsk mand, som den 24. august blev fundet død i åen nær Brovejen ved Svostrup Kro. Liget var tynget ned af et bilbatteri, som var bundet fast til mandens krop.

Rumænsk politi oplyser, at anholdelserne er sket på baggrund af europæiske arrestordrer, som er udstedt at politiet i Danmark.

Anholdelserne er sket i distrikterne Constanta, Dambovite, Buzau og Braila.

RITZAU

TjekDet - faktatjek