Når forestillingen "Another Brick in the Wall, Part 5", der er baseret på Pink Floyd-albummet "The Wall", vender tilbage på de skrå brædder, bliver det med en helt ny hovedrolleindehaver i front.

D-A-D's frontmand, Jesper Binzer, debuterer som skuespiller.

Det annoncerer Østre Gasværk Teater i en pressemeddelelse.

Forestillingen er blevet opført før. Men denne gang skaleres den op i arenaformat, når den først får premiere i Jyske Bank Boxen i Herning, inden den indtager Royal Arena i København.

- Hold kæft, hvor jeg glæder mig til at slippe mit indre cirkusæsel løs i den her manege!, udbryder Jesper Binzer i pressemeddelelsen.

Efter aftale med frontmanden Roger Waters blev Østre Gasværk Teater det første teater i verden, der fik lov til at transformere Pink Floyd-albummet "The Wall" professionelt til teaterformatet.

- The Wall formår at gøre historien om en apatisk rockstjerne til en dybt empatisk fortælling om isolation og fremmedgørelse, som alle kan relatere til, samtidig med at historien serveres i en indpakning, der både er musikalsk, farlig og visuelt fuldkommen legendarisk, lyder det videre fra Jesper Binzer.

Ifølge Christian Krage, der er kunstnerisk direktør i Live Nation Danmark, der er med til at præsentere forestillingen, gør Jesper Binzers 41 år i front for D-A-D ham rustet til rollen som rockstjernen Pink.

- Det er et perfekt match, og vi glæder os til at give publikum en forestilling i absolut arenaformat, siger han i pressemeddelelsen.

Pink Floyd blev dannet i 1965 og albumdebuterede i 1967 med pladen "The Piper At The Gates Of Dawn".

Det britiske band udgav i 1979 "The Wall", som rummer signaturnummeret "Another Brick in the Wall", som Østre Gasværks Teaters forestilling er baseret på.

"Another Brick in the Wall, part 5" får premiere i Jyske Bank Boxen i Herning 23. april 2026. Fra 30. april spiller den i Royal Arena i København.

/ritzau/

Der er i alt fem millioner kroner årligt på vej til danske cirkusser fra 2026 til 2029.

Pengene er at finde i det finanslovsforslag for 2026, som regeringen præsenterer senere på ugen.

Det skriver Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, i en pressemeddelelse.

- Dansk cirkus er presset. Gennem de senere år har flere danske cirkusser måttet lukke, og for Socialdemokratiet og regeringen er det vigtigt, at vi bevarer denne unikke kulturform, som i mere end 200 år har bidraget til dansk kultur og fællesskab i hele landet, siger Mogens Jensen i pressemeddelelsen.

På finansloven for 2025 var der også afsat fem millioner kroner. Det var til Cirkus Arena, Cirkus Baldoni, Zirkus Nemo, Cirkus Mascot, Cirkus Arli, Cirkus Trapez og Cirkus Krone. Zirkus Nemo blev erklæret konkurs i februar.

- Der er brug for et fremtidigt politisk sikkerhedsnet for cirkus. I Danmark skal der være plads til både Det Kongelige Teater og cirkus, så også de kommende generationer kan opleve duften af savsmuld, når cirkustæppet går, siger Mogens Jensen.

Ifølge Avisen Danmark skal pengene for 2026 og frem fordeles på de seks tilbageværende cirkusser. Altså Cirkus Arena, Cirkus Baldoni, Cirkus Arli, Cirkus Krone, Cirkus Mascot og Cirkus Trapez.

At cirkusbranchen er presset, er ganske velkendt. Tidligere fandtes også Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog.

Cirkus har en lang tradition i Danmark. Ifølge leksikonet Den Store Danske foregik den første cirkusforestilling herhjemme i 1799. Det første reelle cirkustelt blev dog først opstillet i Danmark i 1855.

Før i tiden foregik forestillingerne ofte med rovdyr i centrum. Det er i dag forbudt, selv om almindelige husdyr og heste stadig indgår i forestillingerne.

Martin Arli, som er formand for Cirkusdirektørforeningen og direktør i Cirkus Arli, er glad for meldingen om støtte.

- Udgifterne er jo store. Det er de generelt i samfundet, men det er kostbart at drive den type virksomhed, vi gør, hvor vi kommer ud i Vandkantsdanmark. Gudskelov vil folk stadigvæk gerne se cirkus. Ville de ikke det, var vi slemt på den, men med det her tiltag kan vi ånde lidt lettede op, siger han til Avisen Danmark.

/ritzau/

* Stop op, tag dig god tid, og mærk efter, inden du klikker, betaler eller deler personlige oplysninger. Undgå forhastede beslutninger.

* Læs vilkår og betingelser grundigt, inden du foretager dig noget på siden.

* Få flere øjne på. Er du i tvivl, så spørg en, du kender, til råds.

* Del aldrig personfølsomme oplysninger som MitID, kortoplysninger eller adgangskoder.

* Foretag et baggrundstjek. Søg på Google, eller tjek Trustpilot for at se, hvad andre brugere har oplevet.

* Tjek, om hjemmesiden har e-mærket. Hvis ikke, bør du undlade at bruge den.

* Skulle du modtage en mail, hvor der opkræves betaling for et abonnement, du ikke har tegnet, skal du afvise at betale.

Kilder: Det Kriminalpræventive Råd, direktør i Forbruger Europa Lars Arent og direktør hos Center mod Økonomisk IT-Svindel Sine Gregersen.

/ritzau fokus/

Om man skal til at søge sit første voksenjob eller trænger til en ny udfordring, er det naturligt, at man gerne vil have sit CV til at stå skarpt og se så velpoleret ud som muligt.

Flere, primært udenlandske hjemmesider tilbyder at opsætte dit CV for dig fuldstændig gratis - og det kan være fristende.

Men når noget lyder for godt til at være sandt, er det som regel også tilfældet.

Lars Arent, der er direktør i Forbruger Europa, forklarer, at flere tjenester, der tilbyder at opsætte professionelt udseende CV'er, ikke har rent mel i posen, og at man derfor skal være opmærksom på ikke at blive snydt.

- De tilbyder at lave det her flotte CV, hvis man indtaster sit navn og e-mail. Det, de ikke fortæller, er, at man efterfølgende vil blive opkrævet et beløb hver måned for ydelsen, og så sidder man i saksen.

Når man har indtastet sine oplysninger, risikerer man at blive bombarderet med rykkere og trusler på mail, hvis man ikke betaler.

- Vi mener, det er nødvendigt at advare folk om de her camouflerede abonnementer, fordi det kan være meget svært at spotte, siger Lars Arent.

Man kan ikke være forsigtig nok, når man befærder sig på nettet, fordi svindlere altid vil forsøge at udvikle nye metoder for at virke troværdige.

Det fortæller Sine Gregersen, der er direktør hos Center mod Økonomisk IT-Svindel.

- Man skal huske at tage sine forhåndsregler, når man afsøger nye ting på nettet. Svindel er desværre en lukrativ forretning, og der er mange, der udgiver sig for at være nogen, de ikke er.

- Brug kun hjemmesider, du kender, og tjek altid Trustpilot. En god tommelfingerregel er altid at undersøge, om der er nogen, der har skrevet noget om hjemmesiden. Hvis der er meget få anmeldelser, er det vores anbefaling at undgå den, siger hun.

Lars Arent råder til at slå koldt vand i blodet og ikke træffe forhastede beslutninger, selv om man kan være stresset af jobsøgningen.

- Det er en klar strategi, at de henvender sig til folk, der har travlt eller er under tidspres, og så er risikoen for at overse den slags bare større, fordi man måske ikke synes, man har tid eller overskud til at tjekke efter en ekstra gang.

- Det er en god idé generelt at være skeptisk. Brug to minutter ekstra på at scrolle ned i bunden af hjemmesiden, og læs, om der står noget, der virker mistænkeligt, eller læs betingelserne, siger han.

Går man i fælden, skal man ikke gå i panik, for der er en vej ud af suppedasen.

- En hjemmeside må ikke opkræve penge af en, medmindre det fremgår meget tydeligt og nærmest bliver blæst op i ansigtet på en. Så her har man en klokkeklar sag, og rent juridisk står man stærkt, siger Lars Arent.

- Hvis du bliver opkrævet penge, du ikke har godkendt, skal du afvise at betale. Virksomheden kan ikke trække nogle penge, medmindre du selv har udleveret dine kortoplysninger.

/ritzau fokus/