Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/12/2022 - 10:00

Det kan du stadig sanke i den kolde og mørke tid

Hvis du vil sanke i vinteren, kan du for eksempel gå efter østershatte eller de hyben, som vokser på busken ved navn hunderose.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

Selv om naturen ikke bugner med så mange lækre madvarer, som den har gjort tidligere på året, så er der flere ting, du kan være heldig at finde, hvis du tager ud for at sanke.

Det kan for eksempel være østershatte, fortæller Jes Aagard, som er biolog og naturvejleder hos Naturstyrelsen.

- Hvis man er heldig og kommer forbi et væltet løvtræ, så kan der være kilovis af østershatte på.

- Og det er simpelthen som at score gevinsten i julelotteriet, hvis man kan få halvandet kilo friske østershatte med hjem, for de smager vidunderligt godt, siger han.

Ifølge naturvejlederen er det en meget alsidig svamp, når det kommer til madlavningen.

- Du kan lave svampestuvninger, bruge dem som ingrediens i gryderetter eller lægge østershattene, der er svitset med lidt timian og hvidløg, på et stykke ristet brød, siger Jes Aagard.

Du kan også prøve at gå efter svampen judasøre, der ifølge naturvejlederen vokser på hyld.

Hvis du vil lave hjemmelavet marmelade, kan du forsøge at finde busken hunderose, hvor der vokser hyben, forklarer Jes Aagaard.

Selv om du måske forbinder gran med den netop overståede jul, så kan du faktisk med fordel prøve at finde typen kæmpegran, som du kan bruge i køkkenet. Det fortæller Nina Christensen, som er medstifter af Sanketure.dk.

- Den er god hele året, både når den laver nye skud, men også når den har de ældre grannåle, siger hun.

Nina Christensen foreslår, at der for eksempel laves salt af nålene.

- De kan blendes i en minihakker eller foodprocessor med lige dele salt.

- Så kan man brede det ud på et stykke bagepapir og tørre det, så der ikke opstår mug. Og så kan man opbevare det på glas, siger hun og forklarer, at du kan gøre det samme med sukker.

- Så får man en slags citrussukker, siger Nina Christensen.

Når det kommer til bær, kan du gå efter dem, der sidder på slåenbusken. De er bitre og sure, men får en anden smag, når de får frost, forklarer hun.

Derhjemme kan du hælde rørsukker oven på frugterne.

- Det har bedst af at trække i tre måneder, men man kan smage på dem løbende, siger hun.

Du kan også sanke fuglegræs, som ifølge Nina Christensen kan findes de steder, hvor der bliver rodet i jorden. Så hvis du har en have med bed, kan det være, du kan finde det her. Fuglegræsset kan for eksempel bruges som en frisk urt oven på salater.

Hun minder også om, at det er en god idé at tjekke bærrene og urterne for insekter og æg, så du undgår at spise dem.

/ritzau fokus/

London, 09/09/2024 - 18:04

Prinsesse Kate er færdig med kemoterapi

Frank Augstein/Ritzau Scanpix

Prinsesse Kate har fokus på at "forblive kræftfri", men det vil tage tid for hende at komme sig helt.

Den britiske prinsesse Kate har færdiggjort sin kemoterapi og siger, at hun har fokus på at "forblive kræftfri".

Det siger prinsessen selv i en video på den sociale platform Instagram, hvor man kan se hende i skoven med sine børn og sin mand, tronarvingen prins William.

- Mens sommeren er ved at være ovre, er det svært for mig at beskrive, hvor stor en lettelse det er for mig endelig at være blevet færdig med min kemoterapi.

- De seneste ni måneder har været utroligt hårde for os som familie, siger prinsesse Kate i videoen.

Det var i marts, at prinsesse Kate delte med offentligheden, at hun var blevet diagnosticeret med kræft.

Udmeldingen kom efter, at hun havde gennemgået en operation i maveregionen tilbage i januar.

Det er dog ikke blevet offentliggjort, hvilken kræftform, hun fik konstateret. Det har det britiske kongehus ifølge Sky News heller ikke planer om at gøre nu.

- Det er nu mit fokus at gøre, hvad jeg kan, for at forblive kræftfri, siger hun og tilføjer, at det vil tage lang tid for hende at komme sig helt.

I videoen kan man blandt andet se den kongelige familie sidde på et tæppe i skoven spise frokost og kramme og grine.

Kræftdiagnosen og -behandlingen har betydet, at prinsessen har taget en længere pause fra de offentlige pligter, der følger med den kongelige titel.

Fra januar og frem til juni havde prinsessen ikke vist sig i forbindelse med en offentlig optræden i kongeligt regi.

Den 15. juni i år tog hun lige så stille hul på pligterne igen. Det var i forbindelse med kong Charles' fødselsdagsparade, hvor hun deltog.

Det britiske kongehus gjorde det dog klart på det tidspunkt, at begivenheden ikke skulle ses, som at prinsessen vendte retur til de offentlige pligter på daværende tidspunkt.

Prinsesse Kate tilføjer i videoen på Instagram mandag, at hun ser frem til at komme tilbage til arbejdet og påtage sig flere offentlige pligter i de kommende måneder, når hun kan.

/ritzau/

Læs Mere >>

London, 09/09/2024 - 17:44

Prinsesse Kate er færdig med kemoterapi

Prinsesse Kate har fokus på at "forblive kræftfri", men det vil tage tid for hende at komme sig helt.

Den britiske prinsesse Kate har færdiggjort sin kemoterapi og siger, at hun har fokus på at "forblive kræftfri".

Det skriver Sky News mandag.

- Mens sommeren er ved at være ovre, er det svært for mig at beskrive, hvor stor en lettelse det er for mig endelig at være blevet færdig med min kemoterapi.

- De seneste ni måneder har været utroligt hårde for os som familie, siger prinsesse Kate i en meddelelse.

Det var i marts, at prinsesse Kate delte med offentligheden, at hun var blevet diagnosticeret med kræft.

Det er dog ikke blevet offentliggjort, hvilken kræftform, hun fik konstateret. Det har det britiske kongehus ifølge Sky heller ikke planer om at gøre nu.

- Det er nu mit fokus at gøre, hvad jeg kan, for at forblive kræftfri, siger hun og tilføjer, at det vil tage lang tid for hende at komme sig helt.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 09/09/2024 - 09:00

Prøv brandøvelsen

* Har du svært ved at udvælge, hvad du vil beholde, og hvad du kan rydde ud i, kan du prøve at lave brandøvelsen.

* Kig dig omkring, og beslut så, hvilke tre ting du ville redde, hvis der var brand.

* For Abelone Glahn var det tre møbler i form af arvestykker, der ikke kunne genanskaffes.

Kilde: Abelone Glahn, forfatter til "Skal du ta' det hele med dig? - gør plads til næste kapitel i tide".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 09/09/2024 - 09:00

Lav en flyttebog

* Har dine voksne børn tilbudt deres hjælp, så lav nogle konkrete aftaler - og overhold dem.

* Det kan være en god idé at lave en flyttebog med datoer for, hvornår nogle bestemte rum skal være gennemgået, inden familien eksempelvis har afsat en weekend til at hjælpe med at køre ting på genbrugsstationen.

* De voksne børn skal dog også prøve at forstå, at det ofte er en sorgproces og nostalgisk at tage stilling til ting fra et helt liv. Det tager derfor ofte længere tid, end man tror.

Kilde: Abelone Glahn, forfatter til "Skal du ta' det hele med dig? - gør plads til næste kapitel i tide".

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek