Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/02/2024 - 09:30

Kom ovenpå efter en privatøkonomisk krise

En kuldsejlet økonomi kræver både fornuft og følelser for at blive bragt i balance igen, lyder det fra psykolog.

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Voldsomme rentestigninger, skilsmisse eller et langt sygdomsforløb. Livet kan tage en uventet drejning, der efterlader dig med en gabende tom bankkonto.

Og du får brug for både fornuft og følelser for at komme på fode igen. Det siger Maiken Lundsgaard Martinussen, der har næsten 30 års erfaring som psykolog og beskæftiger sig med blandt andet klienter, der kæmper med overforbrug og gæld.

- Når du er i krise, bliver de kognitive funktioner sat lidt ud af kraft. Det vil sige, at du ser mere følelsesmæssigt på tingene og mindre rationelt, og det har du faktisk brug for, fortæller hun og fortsætter:

- Den følelsesmæssige del skal jo til, fordi du har brug for at bearbejde nogle ting for at komme igennem krisen og komme ud på den anden side som et mere helt menneske.

På den rationelle side er det vigtigt, at du får sat dig ned og gjort status over din økonomiske situation, siger forbrugerøkonom i Sydbank Ann Lehmann Erichsen.

- Brug noget tid på at lægge et realistisk budget, så du kan danne dig et realistisk overblik over din økonomi. Hvad koster dit liv nu, og hvad må dit liv koste fremover?

Når du lægger dit budget, kan du eventuelt læne dig op ad de vejledende rådighedsbeløb, som bruges ved gældssanering. Gældssanering er, når personer får nedsat eller slettet en stor gæld. I den forbindelse er der nogle fastsatte takster for, hvor meget man har at leve for hver måned.

- Det er et minimumsbudget, hvor der ikke er plads til luksus, siger Ann Lehmann Erichsen.

Herfra handler det om at kunne holde sig inden for minimumsbudgettet og dermed langsomt komme oven vande igen. Har du gæld, råder forbrugerøkonomen dig til månedligt at afsætte hver eneste krone, du kan, til at betale den af.

- At rejse sig fra et økonomisk hængedynd eller et negativt forløb er dog ofte noget, du skal have hjælp til. Er du hårdt ramt, kan du for eksempel gøre brug af Forbrugerrådet Tænks gratis gældsrådgivning, lyder rådet fra Ann Lehmann Erichsen.

Skyldes din økonomiske krise, at du har tendens til overforbrug, skal du vende blikket indad, siger Maiken Lundsgaard Martinussen.

- Hvis din egen adfærd har været med til at bevirke det, der er sket, er det vigtigt, at du får kigget på dine egne handlinger. Der skal i højere grad en psykologisk tilgang til for at komme ud af krisen, end der skal, hvis der er tale om noget, der - så at sige - "bare" er sket for dig, siger hun.

Ifølge hende kan overforbrug sammenlignes med andre misbrug som alkoholisme og ludomani.

- Misbruget opstår, fordi man ikke har draget omsorg for sine egne følelser, og så prøver man at handle sig ud af det ved for eksempel at bruge penge, forklarer Maiken Lundsgaard Martinussen.

Uanset om din privatøkonomiske krise er et resultat af din egen adfærd eller skyldes noget udefrakommende, er det vigtigt, at du giver dig selv pauser fra at spekulere på dine pengeproblemer.

- En privatøkonomisk krise skaber utrolig meget stress hos mennesker, og det har man brug for at håndtere. Det påvirker dig både fysisk, psykisk og kognitivt, siger Maiken Lundsgaard Martinussen.

Derfor råder hun dig til at tage hånd om din krop og dit hoved ved at aflede dig selv. Det kan være ved at gå lange ture i naturen eller søge hyggelige stunder med venner og familie.

- Fokuser på andre aspekter af livet end økonomien. Stil dig selv spørgsmålet: "Hvad gør mig godt? Er der nogle ting i min tilværelse, som ikke koster penge, men som er rare for mig?", foreslår psykologen.

/ritzau fokus/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek